Artikel top billede

It-selskaber er de mest værdifulde i verden - hvorfor mangler it-branchen så folk?

It-selskaber topper endnu engang listen over de mest værdifulde virksomheder i verden. Her forklarer en arbejdsmarkedsforsker, hvorfor topplaceringerne ikke smitter af på hele it-branchen.

It-giganter som Apple, Google og Microsoft topper sædvanen tro listen over verdens mest værdifulde selskaber.

Apples brand-værdi ligger således på 1,1 billioner kroner ifølge marketinganalysefirmaet Interbrand, mens Google på andenpladsen lige akkurat runder en brand-værdi 800 milliarder kroner.

På Interbrands top 10-liste ligger foruden Apple og Google helt i top også it-selskaber som Microsoft, IBM, Samsung og Amazon.

Virksomheder som Coca Cola, Toyota og McDonalds får kilet sig ind på sekundære placeringer, hvor det rød-hvide cola-firma ligger højst på en tredjeplads.

Hvor bliver ansøgningerne af?

Når nu it-virksomhederne tegner sig som toppen af poppen, kunne man måske forvente, at de unge mennesker myldrer ind på it-uddannelserne og ud igen for at få et it-job.

Men sådan er virkeligheden ikke helt, har Computerworld tidligere beskrevet.

Læs også: Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra FAOS, Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, fortæller, at de store it-giganter kun kan trække en vis del af læsset med at få de unge til at vælge it-faget.

"It-branchen har nogle virkelig flotte flagskibe, der har en klar appel og profil, som tiltaler de unge. Selskaber som Apple og Google signalerer, at her er vi kreative, her nyudvikler vi, og her har vi det sjovt," siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

"Der er så også en anden halvdel af it-branchen, som er mindre tiltrækkende. For selvom det måske føles sikkert i sadlen eksempelvis at arbejde med at levere it-systemer til den offentlige sektor, så er der her også mange dårlige sager og usikkerhed om udflytning i forbindelse med outsourcing."

Hvilket job vil du have?

Nana Wesley Hansen pointerer, at mange offentlige it-skandaler i pressen kan være med til at gøre it-ruten bumpet for mange unge, der skal til at finde sig en levevej.

"Der har været mange skrækeksempler på it-fiaskoer, selvom der givetvis er flere successer end fiaskoer. Succeserne hører man dog sjældent om. Og når vi skriger efter teknisk arbejdskraft er der også en klar outsourcing-trussel fra især Asien, som spiller ind på job-valget," forklarer hun.

Dertil kommer, at mange unge kan være usikre på, hvilken uddannelse de skal tage for at være sikre på at få et godt og spændende job efterfølgende.

"Er en mellemlang it-uddannelse det rigtige valg? Det kan jo være svært at vide for mange, da flere og flere rutineopgaver bliver sendt ud af landet," lyder det fra Nana Wesley Hansen.

Derimod peger hun på, at flere unge måske vil se interesse i at beskæftige sig med andre områder end it-udvikling.

Det kunne eksempelvis være arbejdet med it-sikkerhed, som får stigende betydning med globaliseringen af it-branchen.

Læs også: 
Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Sådan køber jobsøgere sig til et bedre image på nettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere