Artikel top billede

Google investerer i at bruge data til "individuelle" forsikringer

Adgang til data om kundernes motionsvaner, alkohol-forbrug, kost og rygning er forsikringsbranchens våde fremtidsdrøm, som nu er kommet et skridt nærmere virkeligheden.

Ifølge Wall Steet Journal har Google netop investeret mere end 200 millioner kroner i forsikringsselskabet Oscar Health Insurance.

Firmaet er specialiseret i såkaldt "individuelt tilpassede" sundhedsforsikringer, hvor kundernes dækning og forsikringspræmie afhænger af, hvilke data man som kunde vil give selskabet adgang til.

Oscar giver også gratis adgang til devices, der kan registrere hvor tit kunderne motionerer og gratis telemedicinske tjenester.

Firmaet ser det ifølge medstifter Mario Schlosser som sin mission at styrke brugen af ny teknologi på sundhedsområdet. Man har netop ansat 45 ingeniører, som skal arbejde med at udvikle værktøjer, der hurtigt kan matche patienter med en læge, der har de nødvendige faglige kompetencer.

En stor del at Oscars forretning er organiseret som onlineservices, som skal gøre det lettere for kunderne at finde den rigtige behandling og medicin. Forretningsideen er at bruge netservices som middel til at nedsætte udgifterne til medicin og lægebehandling.

En stor del af udviklingsarbejdet sker parallelt med at selskabet forhandler med de amerikanske myndigheder om lovligheden i at indsamle kundernes sundhedsdata.

Oscar Health Insurance er kun tre år gammelt, men vurderes ifølge avisen til at være mere end 10 milliarder kroner værd.

Chefen for Googles investeringsselskab, Google Capital, David Lawee siger til Wall Street Journal, at investeringen i Oscar Health Insurance er sket, fordi firmaet har potentiale til at reducere hospitalsregninger og andre omkostninger for kunderne.

Han kommenterer ikke på, om Googles har planer om at bruge sin omfattende indsamling af brugerdata i forsikringsbranchen.

Googles seneste investering bekræfter endnu en gang, at selskabet ser life sciences og sundhedsdata som et stort fremtidigt forretningsområde.

Eksempelvis arbejder Google i øjeblikket sammen med medicinal-koncernen Novartis om at udvikle en kontaktlinse, som kan overvåge glukose-niveauet i tårer.

Læs også:

Danskerne værner om privatlivet på nettet - med mindre vi får rabat

Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Ny teknologi på vej: Google går også ind i sundhedsræset




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere