Artikel top billede

Efter mange års nedtur kryber BlackBerry til korset: Lancerer Android-telefon

Salget styrtdykker for kriseramte BlackBerry: Nu lancerer selskabet en Android-telefon, som skal pumpe gang i salget igen.

Efter mange års nedtur er BlackBerry klar med den Android-baserede Priv-smartphone, som kommer til at indeholde en række funktioner fra det gamle BlackBerry. Men er det nok?

Kriseramte BlackBerrys næste telefon bliver en Android-telefon udstyret med BlackBerrys egne sikkerheds- og produktivitets-værktøjer.

Den nye telefon kommer til at hedde 'Priv,' og den bliver endnu et forsøg fra BlackBerry på igen at få fat i markedet for smartphones.

BlackBerry var i smartphonens barndom blandt de absolut mest populære mærker til ikke mindst erhvervslivet, men har siden mistet sin position til ikke mindst Apples iPhone.

Siden har BlackBerry vaklet mellem at skulle satse på det store konsummarked, der gerne vil have relativt prisbillige telefoner, eller det langt mere profitable erhvervsmarked.

Den vaklen er ikke væk, viser BlackBerrys beslutning om at bygge en Android-telefon. For i erhvervslivet har man aldrig været begejstret for Android, der har ry for at være usikker, mens BlackBerry altid har haft ry for at være blandt de mest sikre telefoner i markedet.

Solgt blot 800.000 telefoner på et kvartal

Under alle omstændigheder er der indtil videre ingen tegn på, at krisen er ved at løje af for BlackBerry.

I seneste kvartal landede selskabet en omsætning på knap 3,3 milliarder kroner, hvilket er næsten en halvering i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Dog er der også lyspunkter: Selskabets omsætning inden for software-licensiering - salg af licenser til BlackBerrys sikkerhedsløsninger til andre mobil-producenter - steg med 33 procent.

Til gengæld er salget af BlackBerrys egne telefoner faldet dramatisk. Der er i kvartalet blevet solgt blot 800.000 telefoner med BlackBerry OS. I det tilsvarende kvartal i fjor blev der solgt 2,1 millioner BlackBerry-telefoner.

Også Microsoft har haft meget svært ved at få skubbet gang i salget af Windows-telefoner, og det indikerer, at markedet måske slet ikke vil vide af 'små' systemer, men alene hælder til de to store familier, iOS og Android.

I det lys giver BlackBerrys satsning på Android god mening.

BlackBerry har i øvrigt flirtet med Android tidligere. Det skete med BlackBerry OS 10, der indeholdte et kompatibilitets-lag, som BlackBerry uden det store held sendte ud til udviklerne med opfordring til at indsende BlackBerry-apps til test.

Der har gennem de seneste år gentagne gange været rygter fremme om, at BlackBerry er ved at blive solgt. Både Samsung og Lenovo er blevet nævt som købere.

BlackBerry forventer, at den nye Android-telefon vil være klar i handelen inden nytår.

Læs også:

Planen er klar: Sådan vil BlackBerry gøre comeback

Derfor satser Novo Nordisk fortsat på 4.000 BlackBerry-smartphones

BlackBerry: Udviklere skal tvinges til også at udvikle apps til os - og ikke kun iOS og Android

Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Ny rapport: BlackBerry er færdig - skynd dig at finde en anden leverandør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere