Artikel top billede

It-berømtheder med vildt ambitiøst mål: Hele verden skal være online om fem år

Det tog omkring 25 år at få tre milliarder mennesker på nettet. Nu vil flere it-berømtheder skubbe på for, at jordens resterende fire milliarder indbyggere kommer online inden 2020.

Det var ikke ligefrem små armbevægelser, som Microsoft-stifter Bill Gates, Facebook-fader Mark Zuckerberg og andre kendisser fra it-, medie- og kunstverdenen førte sig frem med i weekenden.

For her bekendtgjorde Mark Zuckerberg sammen med blandt andre Wikipedia-stifter Jimmy Wales og den allestedsnærværende Bono fra rockbandet U2 blandt flere berømtheder, at hele jordens befolkning skal have adgang til internettet i 2020.

Mark Zuckerberg holdt tale om det ambitiøse mål i FN-regi i weekenden, som blev fulgt op af en artikel af Facebook-stifteren og Bono i det højt respekterede medie The New York Times.

"I dag har over halvdelen af folk på denne planet ikke adgang til nettet. Det er ikke godt for nogen, ikke godt for dem uden adgang, og ikke godt for den anden halvdel, hvis forretning og sikkerhed afhænger af at have stabile samfund," skriver de to kendisser i The New York Tmes.

Vi mangler fire milliarder

Det menes af eksempelvis af statistiktjenesten Internet World Stats, at omkring 3,3 milliarder mennesker ud af jordens befolkning på 7,3 milliarder folk i dag har adgang til internettet.

Set i det lys er berømthedernes målsætning med at nå fuld dækning endog meget ambitiøs.

For det har taget godt 25 år at give tre milliarder mennesker adgang til nettet, mens de sidste fire milliarder folk har fem år til at blive landfaste med World Wide Web.

Mark Zuckerbergs skal i samarbejde med blandt andet Bill & Melinda Gates' Fond samt NGO'en ONE hjælpe med at få udbredt nettet til resten af verden.

En enestående chance

På sin egen Facebook-profil skriver Mark Zuckerberg efter mødet i FN:

"Ved at give folk adgang til værktøjer, viden og mulighederne på nettet, kan vi give en stemme til de stumme og magt til de magtesløse. Vi ved også, at internettet er en vigtig trædesten til jobs, vækst og mulighed. Forskning viser, at for hvert 10. menneske online, er én løftet ud af fattigdom."

Han skriver endvidere, at mens mere end fire milliarder mennesker endnu ikke er online, har vi nu en enestående chance for at hjælpe hele kloden ind til bedre tider i de kommende årtier.

Læs også: 
Internettet kan blive kvalt i dets egen succes: Her er de tekniske udfordringer

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere