Artikel top billede

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

AVG har fjernet 'advokatsproget' fra brugerbetingelserne i sin gratis sikkerhedspakke. Nu kan du så læse, at firmaet sælger din surf-historik og meget andet til tredjepart. Det er ærlig snak.

Sikkerhedsfirmaet AVG har udviklet en af verdens mest udbredte og gratis antivirus-løsninger.

Nu har selskabet opdateret brugerbetingelserne, og det fremgår ganske tydeligt, at selskabet ønsker at sælge dine brugerdata for også at tilbyde dig et gratis produkt i fremtiden.

Sælger ikke identificerbare data

I regelsættet udpeges en række datatyper, som sikkerhedsfirmaet sælger til andre selskaber for at holde antivirusprogrammet gratis.

Det vigtigste i oversigten er nok surf-historikken og søgehistorikken, der kan sælges.

AVG peger på, at der kan dukke identificerbare data op i denne forbindelse men siger også, at de sorteres fra.

Læs også: Retten til dit privatliv er et spil uden regler - og du har intet at skulle have sagt

Blandt de data, som firmaet beskriver som identificerbare, er eksempelvis geo-data fra enkeltpersoner. Firmaet fortæller, at ved at samle mange brugere i en statistik, kan de sige noget om brugerne i en region og ikke den enkelte person.

Præcis hvordan disse data bliver fundet og filtreret fra, kan man ikke læse om.

Ud over surf-historikken og søgehistorien kan AVG dele ting som annonce-ID fra den enhed, som softwaren kører på.

Et annonce-ID er en lang række bogstaver og tal, der lader annoncenetværkene spore brugere, uden at brugeren identificeres med navn og kontaktdata.

Mobilnetværk og informationer om, hvilke apps du har på mobil, tablet eller pc, er også nogle af de data, der indsamles.

Ligeledes indsamles info om brugermønstret for dine apps.

Ærlig snak

AVG fortæller, at det faktisk slet ikke er nyt, at der indsamles data

Det nye er, at firmaet fortæller det i tydelige og ærlige vendinger.

AVG er heller ikke alene om at praktisere dette. Det er faktisk standard at sende anonymiserede data til tredjemand i de gratis produkter.

Dataindsamling er også en praksis, som de store selskaber som Google, Facebook eller Twitter anvender i stor stil, så på den måde adskiller AVG sig ikke fra de andre firmaer.

Hvis du ønsker at anvende AVG uden, at der registreres data, så kan det lade sig gøre ved at skifte til betalingsløsningen af programmet.

Læs også:
Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Kæmpetest af 20 antivirusprogrammer: Her er markedets hurtigste antivirus

AVG: Ny struktur afslutter kanalkonflikt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere