Artikel top billede

Her er Googles nye kamp-robot: Testes af elite-soldater

Amerikanske elite-soldater i gang med at teste kamp-robot, der er udviklet af robot-selskab under Google X.

Alle raske drenge over 40 år husker det dramatiske fremtidsscenarie i Terminator-filmene, hvor en desperat og presset menneskehed kæmper mod en hær af stivbenede kamp-robotter i en nær fremtid.

Så langt er vi ikke nået endnu. Men kamp-robotter står ikke desto mindre allerede på trapperne som supplement til nutidens soldater.

Således er amerikanske elitesoldater i fuld gang med at teste kamp-robotten 'Spot,' som er udviklet af selskabet Boston Dynamics, der hører under Googles udviklingsafdeling, Google X.

Ligner stor hund

'Spot' vejer 70 kilo og ligner mest en stor hund med dens fire hydrauliske ben, der gør den terrængående.

Robotten styres via en trådløs forbindelse til en slags fladskærm, som kan befinde sig helt op til en halv kilometer væk.

Den seneste prototype blev i sidste uge testet på militærbasen Marine Corps Base Quantico i USA, hvor 'Spot' blev indsat i forskellige situationer og terræner - blandt andet i bakker, skov og i by-områder.

Den amerikanske hær har klare ambitioner om med tiden for alvor at begynde at anvende kamp-robotter, som skal kunne sættes ind i farlige situationer - eksempelvis, når huse eller andre snævre områder skal ryddes for fjender.

Under testen blev 'Spot' blandt andet sendt ind i en bygning for at tjekke rum og hjørner for fjender, inden soldater blev sendt ind.

Normalt hører den slags rydning af bygninger blandt de farligste militær-opgaver.

'Spot' er blot den seneste kamp-robot fra Boston Dynamics. Tidligere robotter har heddet LS3 og Big Dog. 'Spot' er angiveligt betydeligt mere adræt og mere lydløs end forgængerne.

Ingeniørerne har udstyret 'Spot' med en lille såkaldt LIDAR-laser (Light Detection and Ranging) magen til den sensor, der sidder oven på Googles selvkørende bil.

Den lille laser 'læser' løbende hele horisonten rundt, hvor den registrerer alle strukturer og bevægelser.

Du kan læse mere om Googles eksperimentarium, Google X, her: Google X - hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren