Artikel top billede

Stor Flash-opdatering: Adobe lukker 23 sårbarheder - men Flash er stadig et kæmpe problem

Ny bunke sikkerheds-lapper er frigivet til Flash-brugerne. Sårbare versioner får lov til at leve videre på maskinerne alt for længe.

Sikkerhedsproblemer med Flash-teknologien er ikke noget særsyn, og brugerne skal da heller ikke undvære en ordentlig bunke sikkerhedsopdateringer her i september.

Adobe har netop udsendt en ny version af Flash, der lukker hele 23 kritiske sårbarheder.

18 af de 23 sårbarheder kan føre til kodeeksekvering på klienten, skriver Abobe, der opfordrer brugerne til at opdatere Flash med det samme.

Det samme er anbefalingen fra danske CSIS, der har udsendt en orientering om opdateringen til kunderne:

"Opdateringen adresserer ikke færre end 23 unikke sårbarheder, hvoraf de mest kritiske, kan føre til kørsel af uønsket kode på ikke opdaterede systemer. Sikkerhedspdateringen henvender sig til alle supporterede platforme."

Det er interessant, at hele 10 af sårbarhederne er opdaget af folk fra Googles Project Zero, eftersom Google er en af de efterhånden mange internet-virksomheder, der arbejder på at sende Flash i graven til fordel for HTML5. Læs mere om det her.

Derfor er Flash et stort sikkerhedsproblem

Det er ikke uden grund, at Flash-teknogien ofte er blevet udråbt til lidt af en sikkerheds-synder.

I Ciscos seneste sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgår det, at "udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger."

"Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme," lyder forklaringen blandt andet fra Cisco.

Læs også: Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder - og de udnyttes

Konkret registrerede Cisco i første halvår 2015 en 66 procents stigning i antallet af sårbarheder i Adobe Flash til ialt 62 sårbarheder, der har resulteret i kode-eksekvering på brugernes maskiner.

"Hvis det nuværende aktivitets-mønster fortsætter resten af året, kan vi se over 100 af denne slags exploits i 2015, hvilket vil være en rekord," lyder det i rapporten.

"Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne," skriver Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Du kan læse alle detaljer om den seneste Flash-opdatering fra Adobe her.

Læs også:

Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder - og de udnyttes

Skynd dig at opdatere: Adobe og Microsoft klar med hel stribe kritiske opdateringer

Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere