Artikel top billede

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Apple skruer gevaldigt op for udviklingsarbejdet af en kommende iCar, som ventes klar allerede i 2019. Selskabet har sat 1.800 medarbejdere på opgaven, der har fået navnet 'Project Titan.'

Apples kommende el-bil vil være klar til produktion allerede i 2019, lyder den interne plan nu i det hovedrige selskab.

Ifølge Wall Street Journal har Apple skruet gevaldigt op for udviklings-arbejdet på den kommende bil og erklærer sig nu 'committed' til at blive klar med en el-bil i løbet af nogle få år.

Internt i Apple bliver bil-projektet kaldt for 'Project Titan'.

Ifølge Wall Street Journal er Apple for tiden i gang med at opmande kraftigt på udviklings-siden, hvor det er planen, at medarbejderstaben skal tredobles til omkring 1.800 mand i løbet af relativt kort tid.

Der har tidligere været rygter om, at Apple har rekrutteret medarbejdere fra elbil-producenten Tesla, ligesom Financial Times har skrevet, at Apple har hyret den tidligere chef for Mercedes Benz' udviklingsafdeling i USA, Johann Jungwirth, til projektet.

Apple har også været i gang med at ansætte førende eksperter inden for batteriteknologier, hvilket har givet ballade med de pågældende folks tidligere arbejdsgiver.

Det kan du læse mere om her: Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Angiveligt vil Apple i den kommende iCar forsøge at kombinere alle selskabers kompetencer inden for design, batteri-teknolgio, sensor-teknologi og dyb integration mellem hardware og software.

Det er alle områder, hvor Apple i de senere år for alvor har finpudset stilen, og det regnes for givet, at Titan-bilen vil blive helt genkendelig som et Apple-produkt.

Besøgt BMW-fabrikkerne

Apples ledelse har angiveligt brugt et helt år på at overveje, om projektet overhovedet ville kunne lade sig gøre og hvor meget det i givet fald ville kræve af Apple-organisationen.

Topchef Tim Cook har undervejs blandt andet været på besøg i en række af BMW's produktionsfaciliteter i Tyskland, mens der har været afholdt en række møder med forskellige amerikanske myndigheder og lignende.

Det er fortsat uklart, om Apple vil outsource selve produktionen af den kommende el-bil til kinesiske producenter efter den model, som selskabet anvender til produktion af iPhone-telefonerne.

De bliver samlet på kinesiske Foxconns berygtede mega-fabrikker.

Computerworld besøgte i 2013 en af de berygtede kæmpefabrikker. Du kan læse vores beretning fra besøget her: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Det er imidlertid en væsentlig mere kompliceret affære at bygge biler end at samle mobiltelefoner.

Langt de fleste af verdens bil-producenter sværgrer da også til egne samlehaller, hvor kan holde nøje øje med både kvalitetssikring og fabrikshemmeligheder.

Ingen førerløshed i første omgang

Det har tidligere været fremme, at Apple arbejdede på en førerløs bil, men ifølge Wall Street Journal er de planer nu skudt til hjørne.

Den første Apple-bil bliver således ikke 100 procent selvkørende, men vil kræve en chauffør bag rattet - eller hvad Apple nu indsætter som styretøj.

Det betyder dog ikke, at planerne om en førerløs Apple-bil er droppet helt, men Apple ønsker at gøre sig erfaringer med regler, teknologier og lignende, inden selskabet i kommende udgaver angiveligt vil rette fokus mod udvikling af en 100 procent førerløs bil.

Skal du så allerede nu begynde at spare penge op, så du er klar til at investere i en Apple-elbil i 2019?

Nej, mener flere eksperter, der er skeptiske over for tidsperspektivet.

Selv store bil-producenter med mange års erfaring, dybe interne kompetencer og fuld produktionskapacitet tager mange år om at færdigudvikle en ny bil.

Og Apple har nul erfaring, nul fabrikker, nul kompetencer. Det eneste Apple for tiden har, er bil-softwaren CarPlay, der jo blot er et infotainment-system.

Til gengæld har selskabet rigtigt mange penge og store visioner.

Og selv hvis Apple skulle blive klar med en prototype til præsentation i 2019, kan der være lang vej til endelig produktion, da køretøjet så skal godkendes af diverse myndigheder og lignende.

Læs også:

Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Tesla er på vej med et helt nyt og mystisk produkt

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere