Der er opbrud på det danske marked for kabel- og bredbånd.
Kun få dage efter, at Syd Energi og Nyfors meddelte, at de ville fusionere, siger Stofa nu ifølge Børsen, at selskabet drøfter en overtagelse af energiselskabernes fælles net-virksomhed, Waoo.
"Vi har talt med dem ad flere omgange. Og vi taler også sammen nu," siger Stofa-topchef Ole Fruekilde til Børsen.
Waoo's bestyrelsesformand, Jørn Zielke, siger til avisen, at selskabet er i drøftelser 'med flere.'
"Jeg tror, at det ender med, at vi kommer videre og finder en god, strategisk partner på tv," siger han til avisen.
At der er grøde i markedet understreges af, at de to jyske energi-selskaber nordjyske Nyfors og Syd Energi torsdag meddelte, at de ville fusionere.
Det kan du læse mere om her: Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiberudrulningen.
De to selskaber har henholdsvis 45.000 og 275.000 andelshavere, og fusionen vil sætte ekstra skub i udrulningen af fiber i deres lokalområder.
Syd Energi ejer Stofa, mens Nyfors er med i Waoo-samarbejdet