Artikel top billede

Kæmpe test af antivirus til Android: Her er de bedste programmer

Der er rigtig mange gode antivirus-programmer til din Android-telefon. Her kan du se hvilke, der klarer sig bedst i test og samtidig få seks gode råd til mobilsikkerhed.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

Ifølge analysehuset IDC er der cirka 1,6 milliarder smarte Android-mobiler i brug i verden og for at holde malware og andet skidt fra døren, har AV-Comparatives i løbet af juli og august testet 16 programmer på en LG Nexus 5 med Android 5.1.1.

Den hurtige konklusion er, at antivirusprogrammer generelt leverer solid beskyttelse til din Android-mobil, uanset om det er et gratis- eller et betalingsprogram.

2.365 malware-eksemplarer er røget igennem testmaskineriet, og alle programmerne var opdateret med de nyeste koderettelser, inden testen startede.

På grafikken kan du se, hvordan de forskellige programmer har formået at holde ondsindet kode fra døren.

Er antivirus på mobilos nødvendig?

AV-Comparatives peger på en geografisk fordel for os i Europa.

Hvis du overholder nogle simple sikkerhedsregler, og bor i den vestlige verden, er risikoen for malware på din Android-telefon nemlig meget lille.

Det er primært i Asien og specielt i Kina, der er problemer med malware til telefoner. Ikke mindst fordi der er mange uofficielle app-butikker.

Rejser du i denne del af verden, så skal du være opmærksom på opdateringer og downloads til telefonen.

Læs også: Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Risikoen for at miste telefonen eller få den stjålet er langt større end risikoen for malware, og mange af de testede antivirusprogrammer har da også en sporings- og slettefunktion indbygget.

Så kan du finde telefonen eller lukke den ned fra distancen, hvis uheldet er ude.

Du bør ligeledes overveje sikkerhedssoftware, hvis du anvender din telefon til eksempelvis bankadgang.

Læs også: Afstemning: Er du ligeglad med antivirus på mobilen?

Testen gør desuden op med myten om, at sikkerhedssoftware sluger batteriet. Det er ikke tilfældet, hvilket du kan se på grafikken.

Hold mobilen klar

De malware-typer, der er rettet mod Android, bliver mere og mere sofistikerede.

Der er dog stadig langt til det trusselsniveau, som vi ser på computeren, og det er relativt enkelt at holde uvedkommende fra døren.

De gode råd fra AV-Comparatives er - ud over at benytte antivirussoftware - følgende:

Brug altid en officiel app-butik som Google Play.

Undgå tredjepartsbutikker og sideloading - altså at installere programmer, der ikke kommer fra en officiel udbyder.

Ligeledes skal du være opmærksom på apps, der forsøger at få adgang til oplysninger om dig og din færden. Du skal ikke acceptere apps, der vil have adgang til oplysninger, som ikke falder ind under programmets opgave.

En app, der måler din hastighed på løbeturen, skal eksempelvis ikke have adgang til din adressebog.

Ligeledes bør du se efter andres erfaringer, før du installerer en app. Får den dårlige anmeldelse, så er der nok noget om snakken.

Antivirus-specialisterne anbefaler også, at du ikke rooter din telefon. Når man rooter sin smartphone, får man adgang til filer i Android-arkitekturen, der ellers ikke er tilgængelige, hvilket giver flere funktioner men altså også dårligere sikkerhed i forbindelse med malware.

Du kan læse mere om begrebet her.

AV-Comparatives har udarbejdet 70 siders testmateriale, hvor hvert enkelt program bliver gennemgået minutiøst.

Du kan finde hele materialet her: Mobile Security Review 2015 (PDF).

Læs også:

Kæmpetest af 20 antivirusprogrammer: Her er markedets hurtigste antivirus

Her er verdens mest populære antivirus-program

Så meget sladrer dine apps om dig - og sådan undgår du at de gør det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere