Artikel top billede

Kapitalfond sælger dansk succesfirma til USA

Sikkerhedsfirmaet Secunia er blevet købt af den amerikanske software-koncern Flexera Software, som lægger et ukendt millionbeløb på bordet for at få fingre i det danske guldæg

Det er en god forretning, at hjælpe virksomheder med at holde styr på sårbarheder i software og sørge for at programmer og applikationer bliver opdateret.

Derfor lægger amerikanske Flexera Software et stort ukendt millionbeløb på bordet for at overtage det danske sikkerhedsfirma Secunia.

Secunias forretning er bygget op omkring på verificering, klassificering og risikovurdering af de tusindvis af sårbarheder, der hvert år opdages i software.

Selskabet har siden 2013 haft kapitalfonden DKA Capital og Preben Damgaards som primære aktionærer. De har brugt tiden på at transformere det danske selskab, som indtil da havde døjet med store underskud.

De nye ejere ansatte dengang den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted, som øverste direktør i Secunia.

Blandt andet et salgskontor i USA og større fokus på større og strategiske kunder har siden da fået vendt skuden, som altså nu skal sejle videre under amerikansk flag.

Under Peter Colsteds ledelse er udviklingen vendt, så man i tidligere i år kunne præsentere et lille overskud. Og nu er man altså nået frem til det mål, som hele tiden har været sat: Et fordelagtigt salg af virksomheden.

Secunia omsatte i 2014 for 122 millioner kroner og kom ud af året med et overskud på godt to millioner kroner.

"Den forretning, Flexera Software overtager, er sund og velfungerende, og har bevist at den er markedsledende indenfor sit felt i verden," lyder det fra Peter Colsted i en pressemeddelelse.

Det er Flexera Software's plan at beholde produkter, medarbejdere og kontoret i København. Secunia vil gradvist blive indlemmet i koncernens øvrige forretning, og kunder og samarbejdspartnere kommer her og nu ikke til at mærke en forskel.


Læs også:

Ny salgsstrategi giver pote for dansk sikkerhedsfirma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer