Artikel top billede

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Manden bag den kontroversielle pirattjeneste fortæller nu, hvordan han løb skrigende væk fra indholdsleverandørernes advokater og om milliontilbud fra kriminelle, der ville fodre brugerne med malware.

Den torrent-baserede streaming-tjeneste, med det lækkersultne navn Popcorn Time, har oplevet en eksplosiv vækst blandt brugerne.

Men projektet har langt fra været lutter lagkage, og i et stort interview fortæller den 29-årige argentinske grundlægger, med navnet Federico Abad, åbent om opstarten af tjenesten.

Han beskriver også sit exit, der var krydret med både trusler om bål og brand samt løfter om millioner af kroner.

Det sker i et interview med websiden DN, hvor den ellers anonyme argentiner, nu lægger kortene på bordet.

Ikke så overraskende fortæller han, at det var skræmmekampagner fra indholdsproducenterne, der fik ham, og websiden, ned med nakken.

Tog benenen på nakken

Han fortæller, at kollegaerne hurtigt tog benene på nakken af ren nervøsitet over, at tjenesten modtog en enorm opmærksomhed fra både fans og modstandere.

På rekordtid sad Federico Abad alene tilbage på skansen som styrmand på sit projekt. Han fik dog hjælp fra udviklere rundt omkring i verden, der fortsatte med at kode og udvikle tjenesten.

Men selv om han forsøgte at holde en ultralav profil, så fik indholdsproducenterne hurtigt fundet frem til hans identitet.

Det, der for alvor fik bærget til at flyde over, og Federico Abad til at løbe skrigende væk, var en henvendelse fra det store filmstudie Warner Brothers, hvis advokater havde fundet frem til ham og hans kollegaer.

"Vi blev aldrig helt klar over, hvordan de fandt frem til os. Men pludselig var vi ikke længere anonyme. De vidste både, hvor vi arbejdede og boede," fortæller Federico Abad til DN.

Læs også: Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Millioner fra kriminelle

Arbejdet med Popcorn Time gav dog ikke kun anledning til trusler, men også løfter om millioner af kroner.

Udviklerholdet blev tilbudt penge fra kriminelle, der ønskede at sprede ondsindet kode eller malware til de mange bruger af tjenesten.

Ifølge Federico Abad kunne teamet have tjent helt op til 100 millioner dollar, hvis de havde gået med på alle de tilbud, som de kriminelle diskede op med.

Han hævder dog, at alle henvendelser blev afvist.

Hensigten med Popcorn Time var i stedet at gøre torrent-teknologien så tilgængelig og brugervenlig, at alle kan være med.

Det, må man sig, er lykkedes til ug med kryds og slange .

Du kan læse hele interviewet her.

Læs også:
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix' masterplan er filmverdenens værste mareridt - men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere