Artikel top billede

Foto: Asus

Asus' prisvenlige smartwatch er lige på trapperne

Et nyt digitalur fra Asus ligger i den billige ende, men byder alligevel på mange valgmuligheder. Læs her, hvad det koster, og hvornår det kommer.

Asus løftede en lille smule af sløret for firmaets smartwatch ZenWatch 2 på Computex-messen i juni.

Men det er først nu, at virksomheden kommer med de nyttige oplysninger om produktet.

Asus fortæller nemlig, at uret kommer på hylderne i Europa i oktober.

Samtidig afslører Asus en anden vigtig detalje, nemlig prisen.

Den bliver på 149 euro, hvilket svarer til 1.111 kroner i skrivende stund.

Hvad den endelige pris ender på i Danmark, er ikke helt fastlagt, men uret ligger i den billige ende af skalaen.

Læs også: Topdyrt kineser-smartwatch på vej til Danmark - vil være Apple-konkurrent

Det får du for pengene

På hardware-siden kommer ZenWatch 2 med en Snapdragon 400-processor, som man også kan findes i væsentlig mere bekostelige ure som eksempelvis LG Watch Urbane.

Asus har også lagt stor fokus på, at der er noget at vælge mellem for køberne.

Uret kommer således i 18 forskellige farve- og materialesammensætninger og med 50 forskellige digitale urskiver, der frit kan veksles mellem.

Ligeledes er der en "FaceDesigner"-app, der gør det muligt at udvikle sine egne urskiver.

Urkassen er i rustfrit stål, og den kan erhverves i sølv, grå og guld.

Uret kommer i to forskellige størrelser, der passer til henholdsvis 18 og til 22 millimeter ur-remme.

For at skabe associationer til et traditionelt ur er kassen forsynet med en krone, der ikke anvendes til at trække uret op, men til at bladre mellem apps.

Læs også: Google rykker tættere på Apple: Android Wear-ure virker nu sammen med iPhone

Hurtig-oplader

I lighed med de øvrige konkurrenter har ZenWatch-folkene også bygget sensorer, der kan registrere dine aktiviteter, ind i uret.

Uret er integreret ind i Asus' egenudviklede mobilgrænsesnit ZenUI, der lader ur-brugerne benytte firmaets mobil-apps, der er blevet tilpasset til urets grænseflade.

Mere interessant er det, at uret har fået et bedre batteri og en magnetisk lader, der kan placeres uden på uret, og som ifølge Asus' forkorter ladetiden.

En halv opladning - eller en dag forbrug - kan klares på 36 minutter, lover firmaet.

Læs også:
Fem fede tech-nyheder: Høretelefoner med trådløs opladning, vandkølede bærbare og smartwatches

Her er Samsungs nye smartwatch

Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere