Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Rejsekort lækker hundredevis af brugeres personlige data efter fejl i softwareopdatering

Hundredevis af Rejsekort-brugere har fået delt deres private data med andre efter sikkerhedsbrist i Rejsekortet.

754 brugere af Rejsekortet har fornylig oplevet, at private oplysninger som deres rejsekortnummer, navn og adresse samt cifre fra deres kreditkort er blevet sendt til andre brugere af rejsekortet, skriver Politiken.

Ifølge direktør Bjørn Wahlsten blev selskabet først opmærksom på, at der var noget galt, da der begyndte at komme henvendelser fra brugere, som kunne oplyse, at de havde modtaget brev med fremmede navne og adresser på.

Ifølge direktøren skyldes fejlen, at Rejsekortets it-leverandør, IBM, uden Rejsekortets vidende har gennemført en opdatering af et server-system, som har ført til fejlene.

"Nu skal vi have en redegørelse fra vores leverandører, så vi kan undersøge, hvordan pokker det her overhovedet kunne lade sig gøre," siger direktøren til Politiken.

Tidligere bøvl efter opdateringer

Der har tidligere været knas med Rejsekortet efter opdateringer af systemet.

Det skete blandt andet i oktober i fjor, hvor en række kunder pludselig blev opkrævet for store beløb efter en stor system-opdatering, hvor it-platformen blev flyttet fra Version 4 til Version 5.

Det kan du læse mere om her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering.

Dengang lovede Bjørn Wahlsten ligeledes at 'diskutere' problemet med it-leverandøren Thales, som han ville have en forklaring fra.

Tidligere har Rejsekortet været ramt af et kæmpenedbrud efter en software-opdatering. Det skete i februar i fjor, hvor hele systemet gik ned, da en medarbejder kom til at installere en forkert opdatering, så ingen brugere i en periode kunne anvende systemet.

Det kan du læse mere om her: Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpenedbrud.

Franske Thales har i øvrigt betalt mere end en milliard kroner i bod for at have været mere end seks år forsinket med løsningen.

Det kan du læse mere om her: Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Rejsekortet gemmer alle oplysninger om ind- og udtjekning i fem år.

Alle oplysninger gemmes i en stor database, der indeholder data om mere end 100 millioner rejser.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på forskelligt analysearbejde.

Knap 900 personer har normalt adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har normalt mulighed for at få adgang.

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren