Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dansk teknologi-firma solgt til amerikansk gigant: "Fantastisk fremtid" venter, mener direktør

Forude venter store vækst-krav - men også store muligheder. "Det er et fantastisk match," siger direktør Peter Thrane Borregaard, der bliver en holden mand af salget.

Den lille danske producent af avanceret udstyr til radiokommunikation Procom er blevet solgt til den amerikanske gigant Amphenol, der har 55.000 medarbejdere verden over og som er noteret på fondbørsen i New York.

Procom beskæftiger omkring 170 medarbejdere, hvoraf de 130 holder til huse i selskabets hovedkvarter i Frederikssund, mens resten sidder i afdelinger i Storbritannien, USA, Sverige, Frankrig og Tyskland.

Fremover vil Procom komme til at udgøre omdrejningspunktet for en helt ny division i Amphenol under navnet Amphenol Private Network, der får Procom-topchef, Peter Thrane Borregaard, i spidsen.

Han købte sig ind som medejer i Procom i 2008, hvor selskabets stiftere, John Svendsen og Jens Volmer Jørgensen, afgav kontrollen.

Peter Borregaard har indtil salget til Amphenol via selskabet Borregaard Business Group ejet 42 procent af holdingsselskabet Mocorp, der ejer Procom.

De resterende 58 procent af selskabet er blevet delt mellem venturefonden Via Venture Partners, medstifter Jens Volmer Jørgensens holding-selskab, Katrik Holding samt en række småaktionærer med Via Venture Partners som den største aktionær.

De scorer nu alle en ganske pæn fortjeneste på handlen.

Prisen ukendt

Peter Borregaard vil ikke fortælle, hvad Amphenol betaler for Procom, men erklærer sig 'godt tilfreds' - også på det personlige plan, hvor han 'absolut ikke skal klage.'

"Procom er blevet solgt til en pris, der er tilfredsstillende nok til, at ejerne ville sælge så hurtigt," siger han til Computerworld.

Det sker med henvisning til hovedejeren, venturefonden Via Venture Partners, der vælger at sælge selskabet efter at have været ejer i en for kapitalfonde meget kort periode på blot halvandet år.

Normalt opererer fondene med en tidshorisont på typisk fem-syv år, hvor de får trimmet og justeret virksomhederne til videresalg, hvorefter de tager gevinsten hjem med en såkaldt 'exit.'

Selv meddeler Via Venture Partners, at Procom trods den korte periode fra investering til exit har været en 'meget succesfuld investering."

Stigende omsætning

I løbet af de halvandet år, hvor Via Venture Partner har været hovedaktionær, er Procoms omsætning vokset fra 115 millioner kroner til 160 millioner kroner- blandt andet på grund af opkøbet af britiske Skymasts Antenna i fjor.

Peter Thrane Borregaard fortæller, at hele Procoms vækst bygger på en målrettet indsats, der blev sat i værk i 2008 med fokuseret arbejde på udvikling, produktselektering og salg.

Procom er inde i en ekspansionsfase, der meget vel på sigt ville kunne have forøget selskabets værdi yderligere i den kommende tid, så gevinsten ved et senere salg potentielt ville have været større.

Alligevel har ejerne altså valgt at sælge selskabet nu.

"Vi har aldrig været i tvivl om, at vi skulle videre på et tidspunkt, men man er jo altid i tvivl om, hvorvidt tidspunktet er det rigtige. Det synes vi, at det er nu," siger Peter Thrane Borregaard om overvejelserne.

'Fantastisk match'

Ifølge ham har hele Procoms ledelse fra begyndelsen af processen været 'meget begejstret' for udsigten til at blive overtaget af Amphenol.

"Det er et helt fantastisk match. Med de kompetencer, der er i Amphenol, får vi en helt unik mulighed for at videre-udvikle vores løsninger," siger Peter Thrane Borregaard.

Procoms ledelse har ifølge ham været i dialog med Amphenol i et års tid, og Peter Thrane Borregaard fortæller, at især den sidste periode op til handlens indgåelse var en hård proces.

"Procom er jo en lille virksomhed, hvor vi er afhængige af, at dagligdagen kører, så derfor var vi ganske få, der gennemførte den nødvendige due diligence. Det var en hård proces," siger han.

For direktøren er handlen både glædelig og vemodig.

"Der er jo en vemodighed over, at man ikke længere selv sidder med fingeren 100 procent på beslutningsknappen. Men samtidig er jeg også meget stolt over, at det er lykkedes at bringe virksomheden ind i et setup med så fantastisk en fremtid," siger han.

Ifølge ham har det i den forudgående dialog med Amphenols folk været afgørende at sikre, at Procom ikke bliver udraderet - heller ikke kulturelt.

"Vi har virkeligt fantastiske medarbejdere, og når man sidder som ejer og direktør, så føler man et stort ansvar for at sikre, at værdierne bliver videreført, og at det hele bliver leveret ordentligt videre, og at det kan køre godt videre," siger Peter Thrane Borregaard.

"Det er noget, som man udleder af strategier og planer. Men også af den kemi, der er mellem køber og sælger, og den er god," siger han.

Store vækstplaner

Procoms resultater har i de senere år ligget ret stabilt med et driftsresultat i omegnen af 20 millioner kroner.

Forude venter nu ganske ambitiøse vækstplaner for Procom. Ambitionen er en fordobling af både omsætning og indtjening inden for de kommende fem år som en direkte følge af det nye ejerskab.

"Vi får via Amphenol dels adgang til markeder og kunder på nye markeder, dels får vi nu adgang til nye produkter, som vi kan tilbyde vores kunder i det meget store distributions- og salgsnet, som vi i Procom har bygget op siden 1980," siger Peter Thrane Borregaard.

Ikke mindst vil Procom via Amphenol få adgang til det meget store nord-amerikanske marked, hvor det danske selskab via et datterselskab i nogle år uden det store held har forsøgt at trænge igennem.

"Men det tror vi, at der bliver basis for nu," siger Peter Thrane Borregaard.

Han lander selv en ganske pæn milliongevinst på handlen, men har ingen planer om at trække sig ud af selskabet og dagligdagen i hovedkvarteret i Frederikssund.

"Nej, for dælen. Det har jeg slet ingen planer om. Jeg har jo arbejdet så intenst med det her i relativt mange år og holder af det og synes, at det er så spændende. Og nu venter der endda en fantastisk fremtid for selskabet. Så jeg har ingen intentioner om at trække mig," siger Peter Thrane Borregaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere