Artikel top billede

Driftsdirektør forklarer: Derfor gik it-projekt helt galt for QXL

Interview. Det endte i kaos, da QXL skulle introducere en ny it-platform. Fejlen lå flere forskellige steder - blandt andet i 'kommunikations-problemer' med den udenlandske it-leverandør. Her kommer driftsdirektør Henrik Engmarks forklaring.

Den populære auktionsside QXL blev i august ramt af et brugeroprør, da sammenlægningen af sidens danske og norske websites gik i koks.  

Som Computerworld tidligere har beskrevet modtog QXL en strøm af klager og endte sågar med at blive anmeldt til Forbrugerombudsmanden.

Kunderne var blandt andet utilfredse med, at de ikke længere kunne få adgang til en stribe vigtige funktioner.

Eksempelvis ratings af sælgere, en oversigt over forudindbetalinger samt en funktion der hedder "superlisteren", der gør det muligt for sælgere at sætte mange produkter på auktionen på én gang. 

Rullede det hele tilbage

Derfor tog QXL i denne uge konsekvensen af og rullede den storstilede sammenlægning tilbage og genintroducerede den gamle platform.

Nu fortæller Henrik Engmark, driftsdirektør hos QXL's ejer, Lauritz.com, til Computerworld, at fejlen skyldes, at der har været 'kommunikationsproblemer' med selskabets it-leverandør.

"Ved lanceringen af den nye platform var vi bevidste om, at der var udvalgte funktioner, som endnu ikke var færdige.  Men vi valgte alligevel at gå i luften, fordi vi havde en klar forventning om, at vi ville være i stand til at genintroducere funktionerne relativt hurtigt," siger han.

"Det har dog vist sig, at vi tilsyneladende har haft nogle kommunikationsproblemer med vores it-leverandør. Derfor har løsningen på problemet ikke har været færdig så hurtigt, som vi forventede," siger Henrik Engmark.

Han ønsker ikke afsløre, hvem it-leverandøren er, men oplyser, at der er tale om et udenlandsk firma.

Tilbage til laboratoriet

Ifølge Henrik Engmark er det fortsat planen, at QXL vil introducere en ny platform. Men der er endnu uvist, hvornår den vil være lanceringsmoden. 

"Jeg kan ikke given nogen dato på, hvornår platformen er klar igen. Lige nu tager vi en ting af gangen og går tilbage på laboratoriet, hvor vi vil arbejde på en langstidsholdbar løsning," siger han. 

Hvilke konsekvenser får det for jeres samarbejde med den it-leverandør, som I har brugt på projektet ?

"Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt."

Bliver det den samme leverandør, der skal færdiggøre arbejdet med sammenlægningen af jeres platforme?

"Det er heller ikke et spørgsmål, som jeg kan besvare på nuværende tidspunkt."

Når man ser på det her udefra, lyder det her som en dyr affære. Hvad har det kostet jer?

"Det ønsker vi ikke at oplyse. Men der er ikke nogen tvivl om, at  køberne og sælgerne på vores side ikke var glade for, at vi skiftede til en platform, hvor der manglede vigtige funktioner."

Reaktionen fra brugerne viste sig ret hurtigt at være stærke. Burde I ikke kune forudse det, når I introducerer en platform, hvor væsentlige funktioner mangler?

"Vi vidste godt at der var elementer, som brugerne ville savne, men som sagt lod vi alligevel siden gå i luften, fordi vi vurderede, at funktionerne hurtigt ville være klar igen." 

Har reaktionerne overrasket jer?

"Vi var klar over, at det var vigtige funktioner, og derfor kan det dårligt overraske os, at der kommer en reaktion, når vores brugere skal undvære dem i længere tid." 

"Men alle brugernes reaktioner har naturligvis gjort indtryk på os, og det er en medvirkende årsag til, at vi har taget beslutningen om at gå tilbage til den gamle platform," siger Henrik Engmark.

Læs også:
Qxl.dk nulstiller alle auktioner efter brugerkaos og problemer på websites 

Brugere raser: QXL er blevet til et stort kaos




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere