Artikel top billede

Med Windows 10 kan du overvåge dine børns internetaktivitet - men det er en rigtig dårlig ide

Kunne du tænke dig en mail hver søndag med alle de hjemmesider og apps, som dit barn besøger på sin computer? Det får du med Microsoft Family Account i Windows 10, som er slået til som standard, hvis du opdaterer fra Windows 8.

Når man er ung og teenager i nutidens Danmark, er næsten hele ens liv digitalt.

Alt foregår via telefonen eller computeren, og man kan som forælder godt blive nervøs for hvilke sider lille 13-årige Vega besøger.

Men det problem løser Microsoft. Family Account har eksisteret siden Windows 8, og er et værktøj til at kontrollere hvilke hjemmesider, som barnet kan besøge, samt hvor længe computeren kan bruges.

Family Account giver også muligheden for, at der hver uge kan sendes en aktivitetslog til forældrene over hvilke hjemmesider, barnet har besøgt.

Dette får barnet at vide, så ungen med rette kan undgå at besøge visse hjemmesider.

Det lyder jo meget godt, men det er potentielt en farlig cocktail af en invasion af barnets privatliv og ytringsfrihed.

Det skriver britiske The Independent.

Hvis du opdaterer en computer med Windows 8 til 10, og benytter Microsoft Family Account, så bliver funktionen med aktivitetslog slået til automatisk, selv om hverken forældre eller barn ønsker det - og barnet får intet af vide om det.

Det betyder, at selvom hverken barn eller forældre har ønsket dette, så kommer der mindst én mail, hvor alle de besøgte hjemmesider nævnes, hvilket kan blive meget pinligt for barnet/den unge.

Børnerådet: Giv børnene tillid
Ud over at det kan være svært at se ens unge dreng i øjnene, efter du som far har set knægtens browser-historik (har du selv lyst til, at andre skal se din?), så skal du være varsom med at bruge funktionen.

Det mener Per Larsen formand for Børnerådet. Han påpeger, at indsigt i barnets browserhistorik kan ødelægge det tillidsforhold, der er mellem jer.

"Det er en rigtig dårlig ide, at du kan læse med i hvilke sider, dit barn besøger. Det er jo et bevis på, at du ikke stoler på dit barn og det kan barnet mærke. Barnet får jo en forståelse af, at det ikke må have et privatliv, " siger Per Larsen.

"Vælg i stedet at have en aktiv dialog med dit barn. Snak om, hvordan man opfører sig, og hvordan man ikke opfører sig på nettet, og hvad man ikke må derude. Dialog er markant bedre end en atmosfære gennemsyret af kontrol," tilføjer Per Larsen.

Per Larsen siger også, at der selvfølgelig kan være situationer, hvor denne type mulighed kan være nødvendigt, men det skal være i aller yderste nødstilfælde.

"Har dit barn tidligere har brudt din tillid på nettet, jamen så kan det være et nødvendigt onde," siger Per Larsen.

Også gode funktioner i Microsoft Family Account

Der er dog rigtig gode funktioner i Microsofts Family Account, som kan være din familie og barn til gode, mener Per Larsen.

Blandt andet kan du blokere eller tillade bestemte hjemmesider, som dit barn/unge kan gå ind på.

Det betyder at du kan blokere for sider, som du finder uegnede for junior, eller sider som han/hun tidligere har haft problemer med, hvilket kan være alt fra specifikke sociale medier til gamblingsider.

Du kan også gå ind og bestemme, hvor længe computeren skal kunne tilgås hver dag. Har du et barn, som du mener benytter alt for mange timer foran skærmen, kan du aktivere en gyldig tidsperiode, så barnet for eksempel kun kan bruge computeren tre timer om dagen.

Deltag i debatten: Hvordan håndterer du dit barns færden på internettet?

Læs også: 1.000 børn og unge, én fabrikshal og en masse Youtube-stjerner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer