Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

TDC smider hastigheds-bombe: På vej med 1 gigabit-bredbånd til danskerne

Til næste år kan TDC's omkring 1,3 millioner husstande med coax-kabler i hjemmet købe bredbånd med hastigheder helt op til en gigabit per sekund. Den hastighed gælder både for up- og download.

Telegiganten TDC barsler med at kunne tilbyde sine 1,3 millioner kunder med coax-kabler i huset bredbåndshastigheder helt op til en gigabit per sekund om et års tid.

Med de hastigheder betyder det eksempelvis, at det vil tage 30 til 40 sekunder at hente hele Windows 10 ned til ens computer.

Det fortalte TDC's it-direktør Peter Schleidt på et pressemøde afholdt i telegigantens domicil i den københavnske Sydhavn.

"Vi vil gerne derhen, hvor hastighed og kapacitet ikke længere er et emne, som man taler om", forklarede Peter Schleidt foran gruppen af it-journalister på pressemødet.

Udbygger infrastruktur

Den korte forklaring på denne markante hastighedsforøgelse sker ved, at TDC rykker sine 20.000 kilometer fiberforbindelser tættere på kunderne, mens Docsis 3.1-standarden (Data Over Cable Service Interface Specification) bliver implementeret.

I dag kører TDCs bredbånd via coax-kablerne med Docsis 3.0-standarden og med hastigheder på 300 megabit per sekund.

Men når Docsis 3.1 bliver implementeret, ryger mulighederne for at forøge hastighederne altså kraftigt i vejret for 1,3 millioner husstande.

Peter Schleidt fortalte samtidigt, at TDC's fiberforbindelser kører forbi yderligere 200.000 husstande.

De får også mulighed for at få de helt høje hastigheder, når TDC har udbygget sin fiber/coax-infrastruktur for omkring to milliarder kroner i de kommende år.

Ukendte priser

Prisen på en gigabit-forbindelserne ønskede Peter Schleidt dog ikke at komme ind på.

"Lige nu er det svært at sætte en pris på, men jeg kan sige, at prisen ved introduktionen af 100 megabit-forbindelserne er den samme, som du kan få 300 megabit per sekund for i dag," lød det lidt kryptiske svar fra TDC-direktøren.

Umiddelbart er det også tvivlsomt, om en gigabit-forbindelserne, der både gælder for up- og download, vil blive revet ned fra hylderne, når TDC er klar til markedsføringen i andet halvår af 2016.

For i dag er det kun tre procent af TDCs kunder, som har købt sig en forbindelse, der er hurtigere end 100 megabit per sekund.

Læs også:

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel