Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Netcompany kan være på vej mod at blive solgt - igen

Ejerne af den fremadstormende danske it-virksomhed Netcompany overvejer at sælge deres guldæg. Flere internationale kapitalfonde har kig på virksomheden, som vurderes til at kunne indbringe selskabets tre stiftere en milliardgevinst.

De tre ejere af den succesrige danske it-virksomhed Netcompany er i al stilhed ved at undersøge mulighederne for et salg, som kan indbringe op mod to milliarder kroner.

Det skriver Finans.dk, som fortæller, at en nordisk investeringsbank er i gang med at undersøge mulighederne for et salg.

Samtidig bekræfter en række internationale kapitalfonde ifølge Finans.fk, at de er interesserede i et køb af den danske virksomhed, og at de blot venter på, at de kan begynde at lave en mere omfattende due diligence på selskabet.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Vundet flere store udbud

Desuden har Netcompany markeret sig som en stærk spiller på det offentlige marked, hvor det har vundet en række udbud i konkurrencen med blandt andet KMD.

Taler rygterne sandt, vil det ikke være første gang, at de tre stiftere, Carsten Gomard, Claus Jørgensen og André Rogaczewski, sælger deres selskab.

I 2006 solgte de selskabet til kapitalfonden Axcel. Efter fem år købte de selskabet tilbage.

Bestyrelsesformanden siger til finans.dk, at man løbende gør sig overvejelser, men han afviser, at der lige nu og her er konkrete salgsplaner.

»Det er rigtig nok, at vi er i løbende kontakt med rådgivere, som hjælper os med at analysere markedet med at kigge på hvordan og hvorledes. Men vi har ikke nogen konkret salgsproces i gang. Vi er ikke tættere på noget. Der er ikke nogen som helst konkrete samtaler eller proces i gang på nuværende tidspunkt. Det kan jeg afkræfte 100 procent,« siger Carsten Gomard til Finans.dk.

Læs også:

Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

KMD suveræn vinder af flest offentlige udbud - men hvor længe?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere