Odense Kommune efter sager med gigantiske mobilregninger: Sådan har vi fået styr på mobil-forbruget

I sidste uge fik en dansk e-handelskonsulent en mega-mobilregning for data-streaming på Langeland. Her fortæller Odense Kommune, hvordan den fik styr på store telefonregninger efter flere dyre oplevelser med sin borgmester Anker Boye (S).

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Odense Kommune har fået styr på sine erhvervsabonnementer til telefoni på den hårde måde, som selvstændige erhvervsdrivende med fordel kan skæve til og blive inspirerede af.

Computerworld kunne således i sidste uge berette om den danskfødte e-handelskonsulent Bülent Erdogan, der i sin ferie på Langeland fik oparbejdet en mobilregning via sit erhvervsabonnement på den helt forkerte side af 30.000 kroner.

Det beløb er dog nærmest vand ved siden af Odense Kommunes erfaringer fra 2011, hvor borgmester Anker Boye (S) i Danmarks fjerdestørste kommune fik banket nogle vanvittige telefonregninger sammen efter stort dataforbrug i udlandet.

Det kan du læse mere om her: Ny kæmpe mobilregning til Odense-borgemester: 41.000 kroner

Sagerne om Anker Boyes store telefonregninger har siden fået kommunen til at gennemse kommunens telefonpraksis og stramme gevaldigt op på medarbejderne og politikernes brug af erhvervsabonnementerne, hvor især dataforbruget har været i fokus.

Det fortæller chef for strategi og kommunikation i Odense Kommune, Michael Bruhn Frederiksen, til Computerworld.

"Vi har blandt andet indført en forbrugsgrænse på 4.000 kroner. Hvis regningen overstiger det beløb, så bliver telefonen simpelthen lukket, og det er kun chef for strategi og kommunikation, det vil sige mig, der kan åbne telefonen igen," forklarer Michael Bruhn Frederiksen indledningsvist.

Går fra 4G til 2G

De 4.000 kroner kan kun oparbejdes i forbindelse med udlandstelefoni og -dataforbrug.

Læs også: Odense Kommune: Derfor har Anker Boye igen kunnet oparbejde kæmpe mobil-regning

Det skyldes, at Odense Kommune inden for Danmarks grænser har flatrate-forbrug på data op til 10 gigabyte hos sin udbyder TDC.

"Overstiger en medarbejder eller en politiker den grænse, ryger hastigheden automatisk ned fra 4G til 2G," forklarer Michael Bruhn Frederiksen.

Samtidig udsender TDC notifikations-sms'er hver gang, at regningen på en af kommunens telefoner runder knap 400 kroner.

Den sms skal herefter godkendes af brugeren med en besvarelses-sms, hvori der skrives 'ja' til at køre videre.

I Anker Boye-sagerne er det ifølge Michael Bruhn Frederiksen uklart, om borgmesteren overså TDC's advarsler.

Det kan du læse mere om her: Roaming-skandale griber om sig: Borgmester sagde i sms'er ja til kæmperegning.

Og Michael Bruhn Frederiksen fortæller, at det naturligvis generelt er et problem, hvis disse sms'er kommer for sent.

For medlemmer af Odense Byråd er grænsen et årligt forbrug på 13.000 kroner, mens den for byens borgmester ligger på 20.000 kroner.

"Vi har dog siden 2011 ikke haft medarbejdere eller politikere, der har nærmet sig grænse-værdierne," lyder det fra Michael Bruhn Frederiksen.

Lukket af for udlandstelefoni

Han erkender dog, at kommunens administration op til 2011 ikke har skænket store mobilregninger mange tanker.

Det skyldtes blandt andet, at Odense benyttede Blackberry-telefoner, og først overgik til egentlige smartphones i form af iPhone 4 en måned før, at Anker Boyes telefonregning løb løbsk.

"Vi har ikke været dygtige nok i brugen af telefoner og faren ved udlandstelefoni. Derfor gennemgik vi hele systemet, som fik et servicetjek," siger Michael Bruhn Frederiksen.

Han tilføjer, at medarbejdernes smartphones i dag som udgangspunkt ikke er åbne for udlandstelefoni.

Den åbning kræver den nærmest chefs godkendelse.

Streamede film på sin smartphone i Danmark - og fik regning på 30.542 kroner


Teleboss: Små virksomheder med mega mobilregning har én chance for at slippe af krogen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S