Artikel top billede

Nu har vi så fået Windows 10 - men drømmen om et nyt pc-boom krakelerer

Windows 10 kommer ikke til at sætte fut i salget af pc'er her i 2015.

Når en ny Windows-version er på trapperne, ses det typisk, at pc-salget går noget i stå forud for lanceringen.

Sådan var det også i andet kvartal i år, hvor pc-salget faldt 11,8 procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år, har IDC tidligere udtalt.

Det kan du læse mere om her Windows 10 får hele pc-markedet til at skrumpe - men der er ingen grund til uro.

Det helt store spørgsmål er imidlertid, hvordan pc-salget kommer til at se ud her i andet halvår 2015 - nu hvor Windows 10 rent faktisk er lanceret.

Den typiske tendens vil være, at salget så igen tager fart, når der nu er noget nyt og spændende at præsentere i butikkerne.

Pc-salget er dog slet ikke, hvad det var for blot få år siden, før vi fik de mange smartphones og tablets, og det ser heller ikke umiddelbart ud til, at Windows 10 vil få den store effekt på salget her i andet halvår 2015.

Her er forventingerne

Seneste vurdering fra ABI Research lyder, at der på globalt plan vil blive sendt 165 millioner bærbare pc'er ud i butikkerne i hele 2015.

Det er stort set samme niveau som i 2014, hvor der som bekendt ikke kom noget nyt Windows til at booste pc-salget.

"Lanceringen af Windows 10 i 2H 2015 har fået mange pc-producenter til at holde vejret og håbe på, at det nye operativsystem vil sætte gang i en erstatning af aldrende bærbare," skriver ABI Research, der altså samtidig må skuffe de håbefulde producenter.

"Hvis vi antager, at den gratis opgradering til Windows 10, som MIcrosoft tilbyder, bliver en succes, vil en stor del af installationerne formentlig blive brugt på den nuværende hardware i i hvert fald et stykke tid endnu."

Læs også: Windows 10 stormer frem: Men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Kategorien bærbare pc'er dækker hos ABI Research over produkter som netbooks, laptops, Chromebooks og ultra-bærbare, herunder Macbook Air.

Her er det ikke mindst Chromebooks og ultra-bærbare, der sælger i øjeblikket, skriver analysefirmaet.

Det ventes, at salget af de mere tradfitonelle bærbare computere vil være syv procent lavere i 2015 end i 2014.

Man skal dog samtidig huske på, at Windows 10 er et styresystem, der også kan anvendes på tablet-produkterne, heriblandt Microsofts egne Surface-computere.

Også tablet-markedet har dog efter nogle heftige år med masser af salg oplevet en opbremsning.

Det skyldes ikke mindst, at mange af de mere modne markeder oplever en vis mæthed. Læs mere om det her.

Læs også:

Windows 10 stormer frem: Men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Windows 10 får pc-markedet til at skrumpe i hele verden - men der er ingen grund til uro

Trods stor ståhej om Windows 10: Det nye Windows kan ikke stoppe pc-nedturen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere