Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud

Region Sjælland har i årevis købt it-udstyr for millioner af kroner hos it-giganten Atea uden at sende indkøbene i udbud.

En ekstern undersøgelse af Region Sjællands it-indkøb viser, at regionen i årevis har købt stort ind hos it-firmaet Atea uden at sende ordrerne i udbud.

Det skriver nyhedssitet Finans.dk

Regionen har på baggrund af den igangværende bestikkelsessag bedt konsulentfirmaet Rambøll gennemtrevle flere års it-indkøb.

Og selv om undersøgelsen først forventes færdig i slutningen af denne måned, kan Region Sjællands it-direktør, Per Buchwald,t allerede nu slå fast, at regionens indkøb hos Atea i vidt omfang er sket uden konkurrence.

Per Buchwaldt forklarer til Finans.dk, at han hidtil har haft den opfattelse, at regionens indkøb hos Atea foregik gennem SKI-aftaler.

"Det havde jeg fået at vide af min medarbejder (som i forbindelse med bestikkelsessagen er afskediget og underlagt navneforbud, red.). Men nu viser det sig, at virkeligheden nok har været en anden,« siger Per Buchwaldt.

»Vi må konstatere, at vi ikke har handlet i overensstemmelse med loven, for udbudsbekendtgørelsen siger, at vores anskaffelser skal konkurrenceudsættes, og det er de ikke blevet i tilstrækkelig grad,« siger han.

Årligt salg for 150 millioner

Ifølge finans.dk har Ateas omsætning ved salg til regionen årligt været på cirka 150 milioner kroner. Det svarer til godt to tredjedele af regionens samlede it-indkøb.

Rambøll undersøger også, om andre it-indkøb blev gennemført uden konkurrence, eller om regionen dermed har betalt for meget for sine indkøb.

»Som det ser ud nu, er det dog ikke det billede, der tegner sig,« lyder det fra Per Buchwaldt.

Lektor i konkurrenceret på CBS, Grith Ølykke, siger til Finans.dk, at de ulovlige kontrakter kan annulleres, og at regionen risikerer bøder for de indkøb, der allerede er gennemført.

Hverken Atea eller Statens og Kommunernes Indkøbs Service har ønsket at kommentere de nye oplysninger overfor Finans.dk.

Læs også:

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere