Artikel top billede

Netflix trækker stikket i sine datacentre og lægger alt i konkurrentens sky

Netflix vil i løbet af de kommende uger ikke længere have software kørende i selskabets eget datacenter. Infrastrukturen er derfor blevet flyttet over til Amazon, der er en af Netflix' største konkurrenter på tv-markedet.

Online-videogiganten Netflix er ved at slukke for de sidste servere i selskabets egne datacentre, og vil nu være en 100 procent clouddrevet virksomhed.

Som en lille krølle på halen lægger Netflix derfor alle sine services over til konkurrenten Amazon, der er et af verdens allerstørste cloudselskaber.

Samtidig er Amazon også en af Netflix' største rivaler på online-tv-markedet. 

Det skriver The Wall Street Journal.

Overrasker med 100 procent cloud

"Vores streamingforretning ud mod kunderne har i nogen tid været 100 procent cloudbaseret, og i løbet af sommeren har vi planlagt, at alt skal fjernes fra vores egne datacentre," forklarer Netflix i en mail til avisen.

At Netflix nu gør alle sine services og infrastruktur cloudbaseret er ganske overraskende, da de fleste selskaber er i skyen i den hybride løsning.

Her kører noget på lokale servere kaldt 'private clouds', mens andre bliver afviklet fra offentlige skyer som eksempelvis Amazons.

Valget falder på konkurrent

Også valget er Amazon er lettere kontroversielt, selvom Netflix siden 2008 langsomt har flyttet mere og mere over til den tidligere online-boghandlers servere.

For netop Amazon er i de seneste år blevet en af Netflix' største konkurrenter på online-tv-markedet.

Senest har Amazon forsøgt at score bunkevis af seere på sin premium-kanal, hvor tidligere værter fra det uhyre populære bilmagasin Top Gear skal være det store trækplaster.

Det kan du læse mere om her: It-gigant hyrer Top Gear-trio for svimlende beløb.

Læs også:
Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Sådan vil internet-baseret tv komme til at forandre tv-markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer