Artikel top billede

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Udspekulerede måder at få andre it-sikkerhedsselskabers anti-virus til at virke utroværdig, har været en del af it-sikkerhedsselskabet Kaspersky strategi. Det fortæller to tidligere Kaspersky-ansatte folk.

To tidligere medarbejdere fra den russiske it-sikkerhedsvirksomhed Kaspersky fortæller nu om en beskidt markedsføringsadfærd hos deres forhenværende arbejdsgiver.

Det Moskva-baserede selskab Kaspersky skulle således i godt 10 år have sprøjtet godartede filer ind i konkurrenternes anti-virusprodukter samt ondartet malware ind i ellers velfungerende programmer.

Formålet med denne øvelse var at forvirre og devaluere værdien af konkurrenternes anti-virussoftware ved, at vigtige filer på slutbrugernes computere blev slettet eller slået fra.

Det fortæller to anonyme kilder med en fortid hos Kaspersky til Reuters.

AVG og Microsoft i sigtekornet

Selskaber som Microsoft, AVG Technologies og Avast Software skulle have været blandt målene for Kasperskys lyssky anti-viruskampagne.

Selskaberne har tidligere over for Reuters fortalt, at de er blevet udsat for en række forsøg på at få smidt legale programmer ind i deres virus-lister, hvilket altså ville udløse en lang række falsk-positive alarmer i deres anti-virusprodukter.

Da selskaberne i sidste blev spurgt direkte om kendskabet til, at det var Kaspersky, der stod bag forsøgene, havde ingen af dem nogen kommentarer til Reuters.

Kaspersky-stifter afviser totalt

De to kilder med en fortid hos Kaspersky fortæller til Huffington Post, at i visse angrebsbølger var det selveste stifteren Eugene Kaspersky, der stod dirigent.

Årsagen til Eugene Kasperskys angrebslyst er angiveligt, at han opfattede, at mange af de mindre sikkerhedsselskaber efterabede Kasperskys software, hvilket blev betragtet som tyveri.

Over nyhedsbureaet Reuters har Eugene Kaspersky på det kraftigste taget afstand fra beskyldningerne fra de to tidligere medarbejdere, der ellers skulle have været en del af en stærkt begrænset inderkreds hos it-sikkerhedsselskabet

"Vores selskaber har aldrig udført en hemmelig kampagne, der skulle narre konkurrenterne til at generere falsk-positive for at smadres deres markedspositioner. Den slags handlinger er uetiske, uærlige og deres lovlighed er stærkt diskutable," siger Eugene Kaspersky til Reuters.

Læs også:
Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

TDC's hovedpine på erhvervsmarkedet: Sådan skal it-sikkerhed redde teleselskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis