I dag er det præcis 20 år siden, at det amerikanske standardiseringsinstitut ratificerede ANSI T1.413, hvilket var startskuddet til bredbånd, som vi kender det i dag.
Den første version af ADSL understøttede op til 6,144 Mbps downstream og 640 kbps upstream.
Før da var ISDN den eneste mulighed for en almindelig forbruger, der ville mere end de op til 56 kbps, man kunne trække gennem et modem.
Selv om ISDN var væsentlig hurtigere end modemmer, var det stadig en dial-up forbindelse.
Alle os med begyndende grå hår og vigende hårgrænser kan godt huske det med at logge på, skynde sig at synkronisere mail, news og så videre og så logge af igen.
Casual surfing var der ikke så meget af - du havde hele tiden den stress i baghovedet: "husk nu telefonregningen".
Husker I FidoNet? BBS? Lyden af et modem, der gennemfører handshake? (nyd den her).
Det var tider, men rent internet-mæssigt er tiderne dog væsentlig bedre i dag.
Alt for mange kattevideoer
Et par kritikpunkter: Der er alt for mange kattevideoer i omløb, og vi har ikke alle den hastighed, vi gerne vil have, men vi har i det mindste "flat rate".
Det er dog noget at være taknemmelig for. Og hastighederne forbedres løbende.
ANSI T1.413 er den oprindelige specifikation, som beskriver ADSL, og i Danmark kom vi med på vognen omkring årtusindeskiftet.
Min egen første ADSL-forbindelse var en PRO-Access fra TDC på svimlende 256 kbps til en bagatel af 500 kroner pr. måned.
Hvis jeg ville hoste en server og derfor have konfigureret en NAT-regel i routeren, kostede det den nette sum af 950 kroner eksklusiv moms!
Siden da har bredbåndshastigheden heldigvis formået at overgå inflationen i samfundet, og i dag har jeg en 35 Mbps VDSL til 279 kroner om måneden.
Hastighedsforøgelse med faktor 136
For mit vedkommende er hastigheden altså steget med en faktor 136, og prisen per megabit faldet med 99,5 procent på omkring 15 år.
Dette er sket på den samme grundlæggende transmissionsteknologi, hvilket er imponerende.
Flere og flere mennesker er endda så heldige at have en fiberforbindelse og dermed mulighed for endnu højere hastigheder. Det er en dejlig udvikling, vi ser.
Teknologisk er der sket en rivende udvikling af netværksteknologier og produkter, og det har som ingeniør indtil videre været en enormt spændende rejse at være med på.
I en samtale med Kevin Foster, Head of Access Platform Innovation i British Telecom, der som ung ingeniør tilbage i 80'erne var involveret i udviklingen af BRA ISDN, huskede han tilbage til sin daværende chef, der sagde:
"Kevin, find en anden branche for du tager nu del i løsningen af det sidste store transmissionsproblem på kobber med udviklingen af ISDN".
Den forudsigelse har vist sig ikke helt at holde stik.
Allerede dengang blev fiber betragtet som en nært forestående afløser. I dag har omkring 400.000 danske husstande en fiberforbindelse, svarende til omkring 17 procent af alle abonnementer (xDSL har cirka 48 procent markedsandel, og coax omkring 28 procent), så vi kan ikke komme udenom, at fiber nu for alvor har fået fodfæste i markedet.
Det er efter min mening en god trend, da det presser den teknologiske udvikling (og det gør det sjovt for os nørder at være med).
Markedsandelen er ikke så interessant, men det er udviklingen til gengæld. Hvor xDSL er faldet med omkring 2 procent, er fiber steget med omkring 18 procent.
En nekrolog?
Er denne klumme så en nekrolog for en død teknologi her på xDSL's 20 års fødselsdag?
Nej, det mener jeg ikke.
For det første er der et kommercielt argument for, at det ikke er tilfældet: Det koster mange penge at grave fiber ned, så der er simpelthen ikke en bæredygtig businesscase for at grave fiber ned til samtlige husstande i dag.
Når man etablerer nye bydele og kvarterer, er det naturligt at grave fiber ned. Manden med skovlen koster det samme uanset teknologi.
Derfor vil vi også se, at fiber tager en stadig større markedsandel, men det er en ret langsom proces.
I områder, hvor der allerede ligger en kobberinfrastruktur i form af telefonkabler eller coax er gevinsten ved fiber ikke stor nok til at retfærdiggøre etableringsomkostningerne.
100 Mbps på kobber - og senere én Gbps
Det næste argument er mere af teknisk karakter.
Den teknologiske udvikling af xDSL er slet ikke stoppet. I dag understøtter VDSL2, profil 17 op til omkring 100 Mbps.
Der er en udvidelse af denne teknologi på vej, som understøtter helt op til 300 Mbps og samtidig er spektralt kompatibel med eksisterende teknologier i access-nettet (det reducerer udrulningsomkostningerne). Mere om dette i en kommende klumme.
Vectoring, der adresserer achilleshælen for xDSL, crosstalk, er allerede under udrulning. Mere om dette i en anden kommende klumme.
Og kigger vi lidt fremad er G.fast standarden blevet ratificeret i ITU-T, der understøtter helt op til én Gbps over kobber.
For alle?
Vil disse teknologier blive stillet til rådighed for alle de 1,1 millioner husstande, der har et xDSL produkt i dag?
Nej, det vil de ikke.
Fysikkens love skal overholdes, og når kabelstrækningen mellem central og slutbruger er lang, er manden med skovlen også nødvendig i kobber-tilfældet.
Nogle steder etableres der fremskudte centraler, hvorved kobberstrækningen forkortes væsentligt, andre steder overgår folk til alternative teknologier som fiber eller coax, og som et hele øges hastigheden i samfundet over tid.
Jeg er transmissionsteknologi-agnostiker og vil derfor helst ikke blande mig i den verserende skyttegravskrig mellem tilhængerne af de forskellige teknologier. Den slags diskussioner er for sort/hvide efter min smag.
De forskellige teknologier komplementerer hinanden, og det er godt for samfundet.
Jeg har i øvrigt slet ikke nævnt 4G, som jo i dag tilbyder et realistisk alternativ for mange brugere.
En test på min smartphone i skrivende stund viser godt 111 Mbps downstream og 25,2 Mbps upstream med en latenstid på 47 ms.
Det er alt rigeligt til rigtig mange menneskers behov, men hastigheden er selvfølgelig stærkt afhængig af afstanden til masten, og antal brugere på masten.
Tendensen går mod højere hastigheder
Når vi snakker deciderede lorteforbindelser, og kigger lidt mere i statistikkerne er vi nede på 1,6 procent af abonnementerne, som har under 2 Mbps.
Dette er et fald på 18 procent i forhold til året før.
2-10 Mbps-forbindelser som ikke kan kaldes prangende men dog er anvendelige, andrager en andel på 10,7 procent af alle abonnementer (nede med 24 procent i forhold til året før).
De resterende 88 procent abonnementer har forbindelseshastigheder på 10 Mbps og opefter, hvor 57 procent af abonnementerne har op til 50 Mbps og 19 procent har over 50 Mbps.
Kun tre procent har valgt en hastighed over 100 Mbps.
Tager vi en tur op i helikopteren, ser det ok ud, synes jeg.
Trenden går helt klart mod højere hastigheder, og det er en accelererende trend.
Også xDSL om 10 år?
Vil xDSL eksistere om 10 år fra i dag?
Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om, men markedsandelene mellem fiber og xDSL vil være omvendt, og som tiden går, vil xDSL indtage en stadig mere nichepræget rolle.
Fremtidens ISP, tror jeg, vil ikke ses som en DSL-sælger eller en fiber-sælger.
Den underlæggende teknologi er egentlig ligegyldig for kunden, så længe den er tilstrækkelig til at supportere de services, kunden ønsker at bruge.
Kunden bestiller en service, og ISP'en vælger ud fra en buket af muligheder den teknologi, som kan levere den ønskede service til den bedste pris.
Om 20 år?
Vil xDSL eksistere om 20 år fra i dag?
Jeg tror ikke jeg kommer til at skrive en klumme, hvor jeg fejrer xDSL's 40 års fødselsdag.
XDSL, forstået som overførsel af data gennem telefonkabler, vil nok være udfaset til den tid.
Men jeg er ret sikker på der om 20 år fortsat vil eksistere produkter, der udnytter den underlæggende teknologi til at overføre data gennem kobberkabler.
Det vil bare være inde i hjemmet og i virksomhederne og ikke på accessstrækningen. Vi får se, om mine forudsigelser kommer til at holde stik.
Rigtig god fødselsdag.
Jeg ser frem til tage del i de næste 20 års udvikling i bredbånd, både gennem kobber, glas og luft.
Der er masser af udfordringer at tage fat i, og det bliver helt sikkert sjovt.
Husk: debat om denne artikel holder vi her på CW. Forslag til emner til en kommende artikel, eller andet fagnørderi, kan diskuteres her.
Her finder du kilden til statistikkerne.