Artikel top billede Ikon

Samsung kommer med to kæmpe-telefoner: Note 5 og S6 Edge+

Samsung har som forventet lanceret en ny version af sin populære Note-serie, men der fulgte også en større version af den buede S6 Edge med.

Samsungs Note-serie er de næsten 6-tommer store "phablet"-telefoner, som er blevet utrolig populære siden lanceringen af den første Note-telefon.

Samsung er konge inden for genren, og nu kommer Samsung så med en ny version. Men var du glad for Note 3 eller 4, så må du nok tage til udlandet for at få fingrene i Note 5. Note 5 bliver nemlig ikke solgt i Danmark eller resten af Europa foreløbig.

Det gør dog den også store S6 Edge+ phablet, som kommer til salg fra september.

Designet på Note 5 ligner en sammenblanding mellem den nu et år gamle Note 4 og den nye Samsung Galaxy S6-telefon, hvilket kun må siges at være en god blanding. Specielt fordi Samsung har droppet det lidt malplacerede læder-look i billig plastik og erstattet det med glas og metal.

Genbrug fra S6 - og det er helt i orden

Meget af indmaden i Note 5 er den samme, som er i S6-telefonen.

Det kan virke dovent, men Galaxy S6 kom allerede i efteråret med en hardware, som var i den absolutte top.

Note 5 får derfor samme Exynos 7-processor som S6, Samme hurtigere RAM-type som på S6 - blot med 4 GB i stedet for 3 GB, samme flotte Super AmoLED-skærm på 2.560 x 1.440 pixels - dog i 5,7 tommer og også kameraet er det samme gode kamera, som var på S6 og S6 Edge.

Der er selvfølgelig også nyheder i telefonen ud over design. S-pennen, den medfølgende stylus-pen, har fået nogle nye evner, og også softwaren er blevet forbedret.

Ligeledes har Note 5 lynhurtig opladning og er klar til Samsung Pay.

S6 Edge +

Overraskende, men alligevel nok forventet kom Samsung også med en større telefon med den kurvede skærm som på S6 Edge. Navnet bliver S6 Edge+, + for en større skærm, og det er faktisk den største forskel på S6 Edge og S6 Edge +.

S6 Edge+ har en 5,7 tommer stor skærm, hvor glasset stadig buer ned over begge kanter på siden. Samsung har formået at give kanterne lidt mere funktion end på S6 Edge, så du nu kan aktivere apps fra en hurtigmenu ved at swipe på siden.

Ellers minder S6 Edge+ meget om Note 5: samme processor, RAM-mængde og kamera med optisk stabilisering.

Begge kommer til salg i Danmark fra september, og S6 Edge+ starter fra 6.999 kroner for 32GB-model (ikke mulighed for MicroSD-kort), men Note 5 kan slet ikke købes i Danmark. Det bliver kun i USA og Asien, at den store telefon bliver sat til salg.

Læs også: Test: Samsung Galaxy [b]S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot - og hurtig

[/b]


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere