Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Automatisering koster job i Microsoft Danmark - hel afdeling nedlægges

Microsoft Danmark nedlægger sin salgsafdeling for annoncer på blandt andet Bing, Skype og MSN.

Microsoft går nu over til automatiseret annoncesalg til blandt andet Skype, Bing og MSN.

Det betyder, at salgsafdeling i Microsoft Advertising nedlægges, og otte stillinger forsvinder.

Som erstatning for de nuværende sælgere i kød og blod har Microsoft indgået globale partnerskaber med firmaerne AOL og AppNexus, som i fremtiden skal stå for såkaldt "programmatic" annoncesalg på de danske versioner af Microsofts platforme.

Ændringerne i den danske forretning er en konsekvens af, at Microsoft tidligere på sommeren offentliggjorde, at man i 10 lande - herunder Danmark - ville gå over til automatiseret annoncesalg på en række Microsoft-produkter.

"Vi fokuserer nu vores advertising-forretning med to nye globale partnerskaber med AOL og AppNexus, som skal varetage salget af annoncering på Microsofts platforme."

"For Microsoft i Danmark medfører denne organisationsændring, at vi må nedlægge otte stillinger i Advertising-salgsafdelingen, og vi ser lige nu på, hvorledes vi har mulighed for at tilbyde de berørte medarbejdere en anden stilling i Microsoft, ligesom vi står klar med en afskedsordning og proces for, hvordan vi kan hjælpe vores medarbejdere videre," siger Karin Nicholson Kristensen, HR-direktør i Microsoft Danmark, i en udtalelse.

Hvor mange annoncesælgere, der nu står over for en fyring, forlyder der dog ikke noget om.

En af de medarbejdere, der rammes er nordisk direktør for advertising, Ulrik Krag.

Om han forstætter i Microsoft i et andet job har firmaet ifølge Mediawatch ingen kommentarer til.

Karin Nicholson Kristensen oplyser, at en gruppe af medarbejdere vil bistå med at gøre overgangen til det rent digital annoncesalg så smertefri som muligt.

I Norge har Microsoft Advertising været igennem samme øvelse som i Danmark. Her er seks stillinger nedlagt, skriver Dagens Næringsliv.

Læs også:

Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko

Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer