Artikel top billede

Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up call: Flere top-producenter ændrer sikkerhedspraksis

Den væmmelige Stagefright-sårbarhed i Android har for alvor fået smartphone-producenterne til at indse, at it-sikkerheden på Android skal forbedres. Nu lover fire producenter hyppigere opdateringer.

Opdagelsen af et kritisk hul i multimedie-motoren Stagefright i Android, der blandt andet kan udnyttes via MMS'er, ser ud til at være den sårbarhed, der for alvor har fået Android-producenterne til at vågne.

Det er nødvendigt med hyppigere og hurtigere sikkerhedsopdateringer til Android, er erkendelsen tilsyneladende i disse dage blandt flere producenter.  

I sidste uge skrev vi, at både Samsungs Android-smartphones og Nexus-produkterne fra Google nu kommer til at få månedlige sikkerhedsopdateringer helt automatisk - læs mere om det her.

Nu viser det sig, at også LG og Motorola med udgangspunkt i Stagefright-sårbarheden er klar til at ændre praktis på sikkerhedsfronten.

Motorola skriver i en besked til kunderne, at efter Google gjorde selskabet opmærksom på Stagefright-problemet, har det arbejdet på at integrere, teste og udrulle sikkerhedsopdateringene i alle kommende produkter og softwareopdateringer.

"Vi arbejder også sammen med Google og vores operatør-partnere på at simplificere processen med udrulning af kritiske sikkerhedsopdateringer i fremtiden," skriver Motorola - uden dog at være mere konkret på den del.

Læs også: Kritisk Android-hul får konsekvenser: Millioner af Android-smartphones opdateres

Motorola skriver, at alle de nyeste produkter vil have de nødvendige sikkerhedslapper mod Stagefright-problemet fra fødslen, mens der også bliver sendt opdateringer ud til de operatører, der står for opdateringerne. 

Samtidig skriver flere medier, heriblandt Wired, at LG nu officielt også lover fremover at komme med månedlige sikkerhedsopdateringer til sine Android-produkter.

"LG vil komme med sikkerhedsopdateringer på månedlig basis, som operatørerne så kan gøre tilgængelig for kunderrne med det samme," skriver LG i en mail til Wired.

Androids udfordring

Selvom de to selskaber dermed ser ud til at mande sig markant op på sikkerhedsfronten, ligger det også stadig klart, at deres indsats alene ikke gør det - en højere sikkerhed på Android-produkterne kræver også, at operatørerne er klar til at udrulle opdateringerne, så snart de er tilgængelige.

Android er ofte blevet kritiseres for at være for usikker en platform netop på grund af det lidt specielle setup, hvor det i høj grad er op til de enkelte operatører at rulle sikkerhedsopdateringerne ud - hvilket ofte kan være en langsommelig proces.

Det siger dog også sig selv, at operatøerne ikke kan gøre så meget, hvis producenterne ikke er klar med opdateringerne, og derfor kan den seneste uges meldinger fra Google, Samsung, LG og Motorola vise sig at få afgørende betydning for sikkerheden på Android-platformen.

Læs også:

Kritisk Android-hul får konsekvenser: Millioner af Android-smartphones opdateres

Kritisk hul i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Først ramte salgskrisen Samsung: Nu sænkes prisen på Galaxy-topmodellerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere