Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

TDC's hovedpine på erhvervsmarkedet: Sådan skal it-sikkerhed redde teleselskabet

TDC er hårdt udfordret på erhvervsmarkedet i Danmark, men Carsten Dilling mener at have fundet opskriften på fremgang.

Sidste uges halvårsregnskab fra TDC viste, at TDC ser ud til at have stoppet kundeflugten på mobilsiden, men samtidig også kæmper en hård kamp på andre områder.

Det er ikke mindst erhvervsmarkedet, der volder TDC store problemer - ifølge TDC primært fordi erhvervsmarkedet i Danmark præget af stærk fokus på pris både hvad angår mobil- og fastnetløsninger.

Omsætningen i TDC Erhverv faldt i første halvår med 7,7 procent til lige knap tre milliarder kroner, mens EBITDA (indtjening før skat, renter og afskrivninger) faldt med hele 17,2 procent.

Læs også: TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Administrerende direktør i TDC, Carsten Dilling, har ingen forhåbninger om, at pris-konkurrencen på erhvervsmarkedet klinger af lige foreløbig, men har til gengæld et bud på, hvordan TDC kan gøre sig mere attraktiv blandt virksomhederne og de offentlige institutioner.

"Det er helt klart, at vores hovedudfordring er et enormt prispres på samtlige hovedprodukter og teleydelser," siger han til Computerworld.

"Det gør så også, at vi bygger vores forretning mere og mere op omkring systemintegration-ydelser og især vores nye sikkerhedsinitiativ, som er rigtig lovende," forklarer han med henvisning til, at TDC har oprettet en afdeling for it-sikkerhed.  
"Der er virkelig behov for it-sikkerhed overalt i Danmark, og det bliver et kæmpe forretningsområde for os."

"Det hænger rigtig godt sammen med teleydelserne - så det er en af de store reparations-skruer."

Alle vil tjene penge på it-sikkerhed

TDC er dog langt fra ene om at have spottet, at der er penge i markedet for it-sikkerhed i disse år.

Fra store, traditionelle it-selskaber som IBM og KMD til klassiske sikkerhedsfirmaer som Symantec og Check-Point og over til rådgivningsfirmaer som Deloitte, PWC og Ernst & Young - alle forsøger i disse år at tjene penge på at levere totalløsninger inden for it-sikkerhed til virksomheder og offentlige institutioner.

Læs også: Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Hvis I satser på it-sikkerhed over en bred kam, ryger I jo i konkurrence med nogle lidt andre spillere, end I er vant til?

"Jo, men vi har allerede en pæn markedsandel i Danmark via vores NetDesign-forretning, og det skalerer vi på," lyder det fra Carsten Dilling.

"Vi har gode muligheder for både at være et stærkt brand og en hovedaktør i det marked med den synergi, der er over imod kommunikation- og teleforretningen. Vores ambitionsniveau er rigtig stort."

Læs også:

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

TDC overrasker: Nu går det frem på flere kritiske områder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis