Artikel top billede

Store Windows 10-opdateringer på vej: Tilpas din Edge-browser

I løbet af efteråret kommer der en stor opdatering til Windows 10, som gør det muligt at tilpasse din Edge-browser i lighed med blandt andre Chrome-browseren. Læs her, hvad du ellers kan forvente.

Mens Windows 10-operativsystemet er på vej til flere og flere computere, har udviklerne hos Microsoft gang i flere opdateringer bag kulisserne.

Blandt andet kan vi i løbet af denne måned forvente Service Release 1, hvor fokus vil være på at lukke sikkerhedshuller, fikse uhensigtsmæssigheder og forlænge batterilevetiden på bærbare og mobile enheder.

I oktober er der så sat kryds i kalenderen til, at Service Release 2 bliver sendt ud til alverdens Windows 10-maskiner.

Det forventes, at denne serviceopdatering blandt andet indeholder muligheden for fremover at tilpasse Microsofts nye browser, Edge, med udvidelser, ad-blockers og andet indhold, som det passer dig.

Det skriver The Verge.

Ligesom til Chrome-browseren

Microsofts Edge-chef Drew DeBruyne fortæller til The Verge, at browser-udvidelserne vil blive Javascript-baserede, og de vil på mange måder fungere som vi kender det i Googles Chrome-browser.

"Vi gør en del for helt basalt at understøtte de samme API'er som Chrome," forklarer Drew DeBruyne.

Edge-chefen fortæller, at disse udvidelser til den nye browser kan hentes i Windows Store, når de er klar.

Samtidig med mulighederne for personlig tilpasning har Microsoft også planlagt, at Skype skal integreres bedre i browseren, så du ikke længere behøver en særskilt Skype-applikation for at kunne videochatte.

Arbejder ikke på Windows 11

Hele ideen med Windows 10 er, at Microsoft sidder som en anden it-administrator og løbende skubber opdateringer ud.

Dermed er der også lagt op til, at Windows 10 bliver det sidste styresystem fra Microsoft i lange tider.

"Der er ingen hos os, der arbejder på Windows 11, men der er en gruppe, som arbejder på nogle virkelig cool opdateringer, som Windows-insiders snart vil se," siger Microsofts Windows-boss Terry Myerson til The Verge.

De Windows-insiders, som han refererer til, er de testbrugere, som hjælper Microsoft med at slibe Windows 10 til.

Læs også:

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer