Hos Dansk Industri er regnedrengene klare i mælet:
Danmark mangler omkring 3.000 it-folk i det danske erhvervsliv, og det er især de tunge it-retninger som software-civilingeniører og dataloger, der står på ønskelisten.
Derfor bliver de seneste optagelsestal på videregående uddannelser også modtaget med blandede følelser hos chefkonsulent Henning Mortensen fra Dansk Industri, da der i år optages 10 procent færre it-studerende i forhold til sidste år.
"Trods den overordnede nedgang i optaget folk på it-uddannelser kan der spores en klar fremgang på netop antallet af optagne på datalogi- og softwarecivilingeniøruddannelserne, og det er folk med tunge it-uddannelser, der efterspørges ude i virksomhederne," forklarer Henning Mortensen.
Læs også: Markant fald i antallet af nye it-studerende
I rene tal er antallet af optagne studerende på it-uddannelser faldet fra 5.956 i 2014 til 5.362 i år, hvilket altså er en nedgang på 594 it-studerende.
På de tungere it-uddannelser er der en fremgang på knap 80 personer, der skal til at læse til datalogi eller civilingeniør inden for it-området.
Hundredvis bliver afvist
Kradser man lidt dybere i tallene, afslører de dog, at der rent faktisk kunne optages flere it-studerende.
Også på de tungere it-uddannelser, hvis altså universiteterne, der modtager betaling per studerende, var gearede til det.
Alene på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan man ud fra tallene fra Den Koordinerede Tilmelding se, at det tekniske universitet modtog knap 1.100 ansøgninger på rå it-uddannelser på enten diplom- eller civilingeniørniveau.
På disse it-uddannelser optog DTU i alt cirka 270 studerende, hvoraf omkring 800 kandidater altså blev vraget, hvis de da ikke kom ind på en anden uddannelse.
Mere interessant er det måske, at DTU set over alle uddannelsesretninger måtte afvise 280 førsteprioritetsansøgere mod 130 sidste år.
Det tal afslører ifølge DTU's bachelordekan Martin Etchells Vigild, at meget motiverede ansøgere ikke kom ind på deres tekniske drømmestudie.
"Vi har helt klart måtte afvise kvalificerede ansøgere. Vi har blandt andet oplevet en meget stor interesse for software-udvikling, og det siger næsten sig selv, at man ikke nødvendigvis skal have en adgangsgivende karakter på 8,5 for at blive en god software-ingeniør," siger han til Computerworld.
Bliver sværere at komme ind
Martin Etchells Vigild fortæller, at årsagen til de mange afvisninger af kvalificerede studerende er, at flere søger ind, og derfor bliver karakterkvotienten hævet på flere af DTU's it-uddannelser.
Eksempelvis er faget It-elektronik gået fra et adgangskrav på 2,9 i 2014 til 6,3 i år.
Det gør det alt andet lige sværere at komme ind for dette års kuld af it-glade studenter i forhold til de krav, som de snart andetårsstuderende på It-elektronik blev mødt med.
"Det er er naturligvis et problem. Vi skal jo uddanne, hvor der er et skrigende behov og/eller interesse hos de studerende. Det er en no-brainer. Omvendt kan vi jo heller ikke bare åbne dørene som i 1980'erne for alle og enhver," forklarer DTU's bachelordekan Martin Etchells Vigild.
Han fortsætter:
"Vores ambition er at gange antallet af optagne studerende med halvanden, hvor softwareudvikling står øverst på prioriteringslisten. Det gør vi ved at gøre holdene større, finde flere mursten til lokaler frem og spille på flere strenge inden for uddannelserne."
Eksempelvis anser Martin Etchells Vigild det som ganske sandsynligt, at der om to år bliver optaget 90 kommende software-civilingeniører mod 60 sidste år.
"Behovet er der jo," tilføjer han.
Husk lige dimensioneringen
Også hos Copenhagen School of Design and Technology (KEA) oplever man, at kvalificerede ansøgere ikke kommer ind, fordi de adgangsgivende karakterer til uddannelserne generelt er stigende.
Den internationale udgave af Datamatiker-uddannelsen er nu oppe og ringe på karakterkravet 10,1, før man kan sætte sig ved tastaturet og uddanne sig inden for Computer Science hos KEA.
Forklaring på at it-uddannelsesinstitutionen i det københavnske Nordvest-kvarter må hæve kvotentient-kravet og dermed ikke kan tage alle ind, ligger i dimensioneringen af de forskellige fagretningers størrelser.
Det fortæller skolens uddannelseschef for blandt andet Computer Science-området, Jesper Nordentoft.
Dimensioneringen er bestemt af beskæftigelsen set over en periode på syv år inden for et område af studieretningen, altså hvilke og hvor mange uddannelser skal der til for at dække en række konkrete job-områder.
Jesper Nordentoft har selv måttet være med til, at KEA i år har skulle oprette et hold mindre på grund af dimensioneringen på skolen, der har korte- og mellemlange videregående it-uddannelser på programmet.
"Derfor er der ikke plads til kvalificerede ansøgere, der på datamatiker-uddannelsen kan lære at blive dygtige til at programmere. Fordelen med en kortvarige uddannelser er jo, at vi kan skalere op og ned for behovet relativt hurtigt," siger han.
"Dimensioneringens-modellen kunne man nok godt kigge på og justere i samspil med politikerne. Alene cybersikkerhedsområdet efterspørger konstant folk, hvis man skulle kigge på den samfundsmæssige interesse," fortæller Jesper Nordentoft.
Læs også: