Webkameraer med fri udsigt til familiens badeværelse. Harddiske med FTP-adgang til personlige papirer og fotos.
Medierne har de seneste uger flydt over med eksempler på dårlig informationssikkerhed i danske hjem.
Kameraer er sat på internettet kun beskyttet af den adgangskode, de blev leveret med.
NAS-bokse (Network-Attached Storage) åbner for FTP, og pludselig kan hele verden se de filer, der ligger på dem.
Det udgør alvorlige problemer for de personer, det går ud over.
Men jeg frygter, at problemet ikke er begrænset til privatpersoner. Der er utvivlsomt masser af små og mellemstore virksomheder, der har lignende problemer.
Det skyldes, at grænsen mellem forbrugerelektronik og professionelt it-udstyr er flydende.
Billigt udstyr frister
For en lille virksomhed er det fristende at købe en trådløs router eller NAS-boks beregnet til hjemmemarkedet. Der er penge at spare, og de kan jo det samme - ser det da ud til.
Når det gælder de grundlæggende funktioner, er det rigtig nok. Men netop inden for sikkerhed kan der være forskel på professionelt grej og forbrugerelektronikken.
For eksempel er det ikke altid helt ligetil at koble et NAS-system til virksomhedens centrale brugerstyring.
Så skal man til at oprette brugere og passwords to steder - med alle de risici for fejl og forglemmelser, det medfører.
Gennemgå tjekliste
Er du it-ansvarlig i en mindre virksomhed, er det en ide at gennemgå alt jeres udstyr med sikkerhedsbrillerne på.
• Kan man kun konfigurere routeren fra lokalnetsiden?
• Er passwordet til administrationsgrænsefladen ændret?
• Er der lukket for UPnP (Universal Plug and Play) i jeres NAS?
• Er webkameraer sikret med adgangskoder?
• Er der sikre adgangskoder til alle brugerkonti på webkameraer, routere, NAS og andet udstyr?
De samme punkter kan du roligt også gennemgå i dit hjem. Men der er forskel på konsekvenserne: I hjemmet er det dine private data, der risikerer at komme i forkerte hænder.
I virksomheden gælder det data om dine produkter - og ikke mindst dine kunder.
Det ændrer risikovurderingen: Nu skal du også overveje, hvilke konsekvenser det får, hvis kundedata bliver lækket og misbrugt til identitetstyveri og lignende.
Brugere eller producenter
Den nylige opmærksomhed på problemet afføder et naturligt spørgsmål: Hvad kan vi gøre ved dette sikkerhedsproblem?
Der er to steder at sætte ind: Hos brugerne og producenterne.
Umiddelbart er der mest at hente ved at få producenterne til at ændre på deres produkter.
Hvis de indbygger sikkerhed i produkterne, skal brugerne ligefrem gøre en aktiv indsats for at gøre dem usikre.
Et eksempel er standardkodeord: Producenterne kan levere produkter med unikke kodeord i stedet for dem, man kan finde med hurtig søgning på nettet.
De kan også kræve, at brugeren ændrer password, når man logger på første gang.
Endelig kan de konfigurere systemerne til som standard at minimere risikoen for angreb: Slå UPnP fra, fjerne adgangen til administrationssystemet fra internet-interfacet og generelt lukke for tjenester, der ikke er afgørende for funktionaliteten.
Mærkningsordning
Jeg kan godt lide tanken. Men jeg tror desværre, den ikke er særlig realistisk.
Vi taler her om udstyr, der konkurrerer på prisen. Og det fremstilles af virksomheder i områder med lave arbejdslønninger og fokus på produktiviteten.
En asiatisk producent af trådløse routere til privatmarkedet vil ikke ændre på opsætningen, medmindre der kommer et klart krav fra markedet.
En mulighed kunne være at indføre en mærkningsordning. Udstyr med et vist sikkerhedsniveau kunne få et særligt mærke - noget i stil med det nordiske svanemærke.
Så der er altså nogle muligheder for at sætte ind på producentsiden. Men så længe pris er en afgørende parameter ved valg af produkter, får det ikke den store effekt.
Informer forbrugerne
Derfor er der brug for at gøre noget på forbrugersiden.
Her handler det i første omgang om information.
Brugerne skal have at vide, hvordan de sikrer et nyt apparat.
Og de skal forstå, hvordan sikkerheden fungerer: For eksempel at et kamera ikke er beskyttet, selvom det sidder på et trådløst net, der er beskyttet med adgangskode og kryptering.
Efterhånden som stadig flere apparater kommer på nettet, vokser sikkerhedsudfordringerne.
Vi er nødt til at uddanne brugerne, da det har lange udsigter at få producenterne til at sikre deres udstyr. Derfor er det også godt, at medierne nu tager emnet op.
DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.
Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.