Artikel top billede

Domstol tvinger Facebook til at acceptere skøre brugernavne

Facebooks privacy-politik er på kant med lovgivningen i flere europæiske lande. Læs her, hvorfor blandt andre Tyskland og Belgien vil tvinge it-giganten til at ændre sine regler på det europæiske kontinent.

Mange Facebook-brugere benytter øgenavne, når de færdes på det sociale medie.

Det har den danske kvinde Zigzak blandt andre gjort og er siden i flere omgang blevet hældt ud af Facebook, hvor over en milliard mennesker dagligt interagerer med hinanden.

En belgisk domstol har i sommerens løb bestemt, at folk gerne må hedde det, de vil inde på Facebook-sitet.

For nyligt har den tyske forbrugervagthund Hamburgs Datatilsyn med ansvar for blandt andet at holde øje med Facebook i Tyskland så valgt at gå samme vej.

Mere konkret har tyskerne bestemt, at Facebook ikke uden videre bare kan rette folks øgenavne til deres rigtige navn, og at Facebook ikke kan forlange ID-kort, hvis det skal tillades, at brugerne benytter et kaldenavn frem for deres dåbsnavn.

At påtvinge folk til at benytte deres rigtige navn, er ifølge den tyske forbrugervagthund i strid med sikringen af privatlivets fred.

Det skriver Thestar.com.

Handler om din privatlivsbeskyttelse 

De belgiske og tyske forbrugermyndigheder arbejder sammen med blandt andre spanske, franske, hollandske og franske myndigheder om at undersøge lovligheden af Facebook brugerrettigheder.

Dermed er et endnu et amerikansk it-firma havnet i en europæisk jura-jungle, efter Microsoft, Intel og Google enten har været eller er i søgelyset hos EU- og europæiske myndigheder.

Læs også: 

EU: Store amerikanske web-virksomheder truer europæisk økonomi: Særlig vagthund kan være på vej

I mellemtiden udtrykker Facebook stor skuffelse over de europæiske beslutninger i henholdsvis Belgien og Tyskland, da Facebook selv mener, at selskabet agerer inden for rammerne af EU-lovgivningen.

Samtidig bruger Facebook også sikringen af privatlivets fred - privacyforholdene - som et argument for, at den amerikanske it-gigant kræver, at folk benytter deres korrekte navne.

"Brugen af autentiske navne på Facebook beskytter folks privacy og sikkerhed, da de derved kan være sikre på, hvem de deler ting og forbinder sig selv med," forklarer en talsperson fra Facebook ifølge Thestar.com.

Vi bor i Irland, såeh...

Samtidig fastholder Facebook med sit europæiske hovedkvarter i Irland, at selskabet kun er forpligtet til at følge den irske lovgivning.

Dermed vurderer firmaet indirekte, at de belgiske og tyske domsafsigelser ikke vil få nogen konkret indflydelse på selskabets ageren på det europæiske kontinent.

For knap fire år siden har de irske datamyndigheder undersøgt, hvorvidt Facebooks politik med at tvinge brugerne til at benytte deres rigtige navn skulle være i strid med den irske lovgivning.

Konklusionen af denne undersøgelse var, at Facebook ikke brød nogle irske regler, og Facebooks argumentation om at beskytte børn og modgå online- chikane dermed var lige i øjet.

Den irske frifindelse køber Hamburgs datatilsyn dog ikke umiddelbart.

"Facebook kan ikke bare argumentere for, at de irske regler er gældende. Enhver, der står på vores bane, må også spille vores spil," lyder det fra den tyske forbrugervagthund ifølge Thestar.com.

Læs også:
Danskerne er enige: Kom så med nye regler om databeskyttelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren