Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Kinesere vil købe chipgiganten Micron - byder 155 milliarder kroner

Kan blive den største kinesiske overtagelse af et amerikansk firma nogensinde.

Det statsejede kinesiske chip-selskab Tsinghua Unigroup har indledt et opkøbsforsøg af den amerikanske chip-kæmpe Micron Technology.

Kineserne vil lægge 23 milliarder dollar - omkring 155 milliarder kroner - på bordet for det amerikanske selskab.

Det vil i givet fald gøre købet til den største kinesiske overtagelse af et amerikansk selskab nogensinde.

Micron Technologies er børsnoteret, og buddet fra det kinesiske selskab ligger hele 19,3 procent over den pris, som aktien lukkede på mandag, nemlig 21 dollar per aktie.

Micron Technologies er den sidste tilbageværende af de amerikanske DRAM-producenter og er nummer to på dette marked efter Samsung.

Micron har gennem årene haft flere op- og nedture, men selskabets aktiekurs er i det seneste år blevet halveret - ikke mindst på grund af investorernes bekymring over det pressede, klassiske pc-marked, der bliver udfordret af de fremadstormende mobile enheder.

Således er indtjeningen for det amerikanske selskab faldet med hele 39 procent i det seneste regnskabskvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det kinesiske kæmpe-firma har ifølge Wall Street Journal præsenteret dets tilbud for Microns bestyrelse fornylig. Det benægter en Micron-talsmand imidlertid.

Købet skal under alle omstændigheder i givet fald godkendes af de amerikanske myndigheder, der er skeptiske overfor de pengestærke kinesiske teknologi-kæmpers indtog i landet.

Købet er ifølge avisen udtryk for Kinas stigende fokus på teknologi-industrien, der er afhængig af netop processorer.

Det samme gælder militær-industrien, der på samme måde har et løbende behov for processorer, hedder det i avisen.

Kina har imidlertid en meget svag position på chip-området, der er stærkt domineret af amerikanske selskaber. Kina ejer således ingen af de ledende teknologier på området, og det bekymrer den kinesiske regering, der ønsker at have fuld kontrol over dette område.

En stor del af Microns produktion finder sted på selskabets amerikanske fabrikker. Selskabet har imidlertid produktionsfacilititer i både Singapore og Taiwan, mens det har en enkelt samlefabrik i Kina.

Tshingua blev stiftet i 1998 og er i dag Kinas største chip-firma.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel