Artikel top billede

Microsoft trækker i dag stikket for antimalware til Windows-veteran

Nu er det helt slut med support af Microsoft antimalware-løsninger til Windows XP. Se, hvad du skal gøre.

Nu er det farvel til Microsoft Security Essentials til Windows XP.

XP, der første gang så dagens lys den 25. oktober 2001, har været en populær fætter i hele verden. Supporten til XP udløb dog den 8. april 2014.

Den manglende support til programmet har lagt en dæmper på brugernes lyst til at anvende koden og derved sendt XP ud i kulden. Det bliver nu sammen med sikkerhedspakken til den pensionerede platform.

Lukningen betyder, at XP-platformen bliver efterladt ubeskyttet overfor malware og andre sikkerhedstrusler idet løsningen, som tidligere har beskyttet disse systemer mod infektioner, nu ikke længere supporteres.

Læs også: HVAD #%$@# BETYDER DET???: 19 fejlbeskeder vi aldrig glemmer

Ingen signatur på kontrakten

Det er således slut med at modtage virussignaturer, som anvendes i antimalware-løsninger til at finde og fjerne kendte trusler.

"For slutbrugere er det således et permanent farvel til Microsoft Security Essentials til Windows XP, mens det for virksomheder og netværksinstallationer påvirker følgende produkter: System Center Endpoint Protection, Forefront Client Security, Forefront Endpoint Protection og Windows Intune som kører på Windows XP klienter," fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS, der samtidig anbefaler, at man som virksomhed har sikret sig, at der ikke er aktive XP-installationer i netværket.

Til de private lyder rådet:

"Slutbrugere bør opgradere til et Microsoft Windows-systtem, som er nyere end Windows XP eller andet alternativ. Hvis man vælger at fortsætte med dette ikke-supporterede OS, kan man overveje at installere et gratis antivirusprogram, som fortsat understøtter Windows XP."

Selv om XP er på vej ud af de danske harddiske, så kan den gamle kode dukke op på steder, hvor man ikke lige havde forventet det.

Det kan du læse mere om her: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Ifølge FDIM, der fører statistik over danskernes webvaner, er det blot 0,84 procent, der har XP på harddisken i kogeriget.

Der er flere oplysninger på Microsofts TechNet.

Læs også:
NemID lukkes nu helt ned for Windows XP-brugerne

Windows 8.1 buldrer frem - nu er XP stort set død i Danmark




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere