Artikel top billede

Microsoft: Du kommer selv til at kunne vælge opdaterings-tempo i Windows 10 - stort set

Microsoft dropper med lanceringen af Windows 10 den månedlige 'Patch Tuesday.' Istedet vil man nu komme til at vælge opdaterings-tempi selv. Stort set.

Microsoft partner-konference, Orlando: Med lanceringen af Windows 10 om nogle få uger, vil Microsoft lægge den månedlige kæmpe-opdatering på den såkaldte Patch Tuesday bag sig.

Istedet skal organisationer og brugere kunne tilmelde sig forskellige såkaldte 'cirkler' ['rings'], som hver især vil stå for forskellige opdaterings-tempi.

Sådan lyder det fra Microsofts Windows-chef, Terry Myerson, på selskabets årlige partner-konference, der i disse dage løber af stablen i Orlando i USA.

"Vi vil ikke længere opdatere alle Windows-devices den anden tirsdag hver måned. Nogle brugere vil gerne være de første, mens andre vil sige: 'Jeg er ok med ikke at være først," siger han.

Stor udrulning

Lanceringen af Windows 10 indledes efter planen 29. juli.

Systemet står til at blive en af de største lanceringer fra Microsoft nogensinde med et gigantisk 'pull.'

"Windows 10 bliver den vigtigste opgradering nogensinde," lyder det fra Terry Myerson.

Microsoft har for at sikre hurtig udbredelse har gjort det gratis at opdatere fra Windows 7 og Windows 8 til Windows 10.

Opgraderingen kræver i modsætning til tidligere endda blot et par klik på computeren, hvilket taler for, at millioner af brugere vil skifte til Windows 10 i dagene umiddelbart efter lanceringen.

Også teknologisk er der lagt i kakkelovnen med Windows 10, som er bygget til at blive et centralt Microsoft-produkt, der skal kunne glide frit mellem alle platforme og alle enheder uanset deres styreform.

Således skal Windows 10 kunne styres af mus, tastatur, touch, tale eller bevægelser (via HoloLens), og systemet vil automatisk kunne glide mellem telefon, tablet, pc, HoloLens og så videre.

Flere millioner brugere verden over har i flere måneder allerede anvendt Windows 10 i de forskellige beta-udgaver.

Det er sket via den såkaldte Windows Insider-test-ordning.

Microsoft har anvendt ordningen til at lancere den cirkel-model, som nu føres videre i den færdige udgave.

I ordningen er der en hurtig og en langsom cirkel, hvor brugerne i den hurtige cirkel omgående vil modtage opdateringer i det øjeblik, hvor de er klar.

Brugere i den langsomme cirkel vil modtage opdateringerne senere. Koden vil her til gengæld ifølge Terry Myerson være mere stabil og pålidelig.

Opdaterings-pakkerne - der hver især angiveligt kommer til at indeholde to under-cirkler - kommer til at hedde Current Branch (til private brugere), Current Branch for Business (til virksomheder) samt Long-Term Service Branch (LTSB).

Sidstnævnte bliver en slags statisk kanal, som alene kommer til at indeholde sikkerhedsopdateringer og altså nul opdateringer af features og funktioner.

"Den har vi udviklet til forretnings-kritiske enheder i eksempelvis fabrikker og i industrielle maskiner, hvor funktionen er fastlagt," siger Terry Myerson.

Det er endnu uklart, hvor lang tid der vil komme til at gå mellem opdateringerne i de hurtigste og de mest langsomme cirkler.

Fordelen ved modellen er ifølge Terry Myerson enkelthed og en større ensartethed i Windows-landskabet. Det er i modsætning til i dag, hvor brugerne - ikke mindst business-brugere - har stor valgfrihed når det gælder opdateringer af systemerne.

Current Branch for Business bliver tilgængelig via det nye Windows Update for Business (WUB), som bliver indrettet til at levere alle opdateringer.

Det skal gøre ende på det, som Terry Myerson kalder for 'selective patching,' som mange it-administratorer anvender, hvor de selv udvælger de patches, som de mener, at deres infrastruktur har brug for.

Det er imidlertid med til at forøge omkostninger, forsinkelser og kompleksiteten, mener Terry Myerson.

"Og det er altså et problem i det sikkerheds-billede, som vi ser i dag," siger han.

Du kan læse mere om nutidens komplekse sikkerheds-udfordringer her: Hackerne kommer - og du kan (næsten) intet gøre

Windows 10 udrulles i øvrigt i bølger.

Det har ellers tidligere været indtrykket, at alle brugere ville få Windows 10 29. juli, men Microsoft har nu i stedet valgt at udrulle løbende i henhold til den reservations-liste, som man i et stykke tid har kunnet melde sig til.

De første til at modtage den store opdatering bliver maskiner med Windows 7 Starter, dernæst følger Windows 7 Home Basic, Windows 7 Home Premium, Windows 7 Professional, Windows 8.1 og Windows 8.1 Pro.

Læs også: Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere