Artikel top billede

Satya Nadella skyder Microsofts store partner-konference i gang. (Foto: Dan Jensen)

Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen

Der er en it-revolution i gang, som kommer til at forandre alle organisationer for altid. Den giver hidtil usete muligheder for udnyttelse af intelligent it. "Business-transformation er vigtigst af alt lige nu," lyder det fra Microsofts topchef, Satya Nadella.

Microsoft partner-konference, Orlando: Vi kan jo for eksempel begynde denne artikel med et citat.

"Det hele skal fremover handle om, hvordan man løser opgaven, og ikke hvordan man håndterer en bestemt applikation. Vi skal nedbryde grænserne mellem devices, applikationer og mennesker, og det kræver, at vi kan smelte det hele sammen."

Ordene kommer fra Microsofts topchef, Satya Nadella, der mandag skød selskabets store, årlige partner-konference, WPC, i gang i Orlando, Florida, med deltagelse af op mod 15.000 deltagere - partnere, kunder og internet folk - fra hele verden.

De er her både for at handle med hinanden og for at komme helt a jour med den kurs, som det store it-selskab vil slå ind på i det kommende år.

Visionen får vinger

Det er halvandet år siden, at Satya Nadella overtog rorpinden i det dengang relativt stillestående selskab efter den mangeårige topchef Steve Ballmer.

Siden er det gået over stok og sten med lanceringen af en lang stribe nyskabelser, nye produkter og organisations-ændringer - senest endnu en stor fyringsrunde og nedskrivning, som du kan læse mere om her:

Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko

"Det har været et storslået år med masser af fremskridt og transformation," lød det fra Satya Nadella, der for et år siden - på partnerkonferencen 2014 - for første gang præsenterede sine ideer om et sammenhængende Microsoft, der ikke længere skal fokusere på enkeltstående teknologier, men på, hvad teknologierne kan bruges til i sammenhæng.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer.

Microsofts nye fokus er centreret omkring cloud'en samt mobility, der ifølge Satya Nadella ikke handler om mobile devices, men om brugeren, der skal kunne medbringe 'computing' hvor som helst, "human mobility," kalder han det.

Satya Nadella er overbevist om, at der inden længe vil komme 'computing' over alt. Og udviklingen går så hurtigt som aldrig før, og det er afgørende, at virksomheder og andre følger med.

"Vores kunders liv er ved at forandre sig meget hurtigt på grund af de digitale kræfter. Det er ikke vores opgave at hjælpe dem med at køre deres forretninger ved hjælp af software, men at hjælpe med at forandre deres virksomheder ved hjælp af software. For tingene forandrer sig meget hurtigt. 'Business-transformation" er det vigtigste af alt lige nu," lød det fra topchefen.

Intelligente systemer

Målet med transformationen: At kunne udnytte den kraftigt stigende datamængde, der findes i alle organisationer.

Ifølge Satya Nadella er den centrale udfordring - eller 'opportunity, alt afhængig af hvordan man ser det - for alle virksomheder hurtigst muligt at nå frem til at kunne udnytte deres data til det, som han kalder for 'intelligent actions.'

"Den vigtigste valuta for alle virksomheder i dag er data. Men den er kun noget værd, hvis den kan veksles til intelligente handlinger. Det handler ikke længere om, data skal kunne fortælle om de ting, der sker eller er sket, Man skal kunne udnytte den til at kunne forudsige de ting, der sandsynligvis sker," sagde han.

Microsoft har i lang tid arbejdet på at lancere forskellige analyse-værktøjer, der kan crunche data og fremvise dem på en visuel appetitlig måde, hvor lange rækker af data hente fra organisationen bliver bearbejdet og omformet til eksempelvis grafer, lagkage-diagrammer, søjle-diagrammer og lignende.

Selskabet tager nu skridtet videre og samler alle disse analyseværktøjer - Power BI, Machine Learning (ML), Cortana og flere andre - i en samlet pakke, der kommer til at hedde "Cortana Analytics Suite."

Den vil ifølge topchefen kunne 'favne alle data i organisationen' og bearbejde dem og enten præsentere dem eller lade dem indgå automatisk i de forskellige processer i organisationen.

Dermed forbinder løsningen - der minder lidt om IBM's Watson-værktøj - de strukturerede data fra organisationernes databaser med de mange ustrukturerede data i eksempelvis log-filer og live-stream fra eksempelvis sensorer og lignende 'internet of things'-enheder.

Det skal gøre det muligt at få et brugbart overblik over de vigtigste indikatorer i virksomheden i real tid. Vel at mærke de 'rigtige' udviklings-indikatorer, der rækker ud over virksomhedens traditionelle fokus på omsætnings-tal, som ifølge Microsoft ikke giver noget særligt brugbart billede af hvilke håndtag, der skal skrues på: Det gør alene de data, der viser kundernes brug og mønstre og vaner.

Mulighederne i analyseværktøjet er mange.

Microsoft fremviste eksempler på, hvordan en virksomhed kan bruge løsningen til hurtigt at kunne se, hvilke kunder, der viser tegn på, at de er ved at springe til en konkurrent, der kører slagtilbud.

Løsningen kan også anvendes til at optimere eksempelvis service-intervaller på maskiner eller til i sundhedssektoren ved hjælp af sammenkøring af specifik patient-historik og data fra store patientundersøgelser at optimere behandlingen af den enkelte patient.

Alt sammen er styret af stemme-løsningen Cortana, der skal gøre det enkelt og hurtigt at arbejde med systemet, som - i hvert fald i princippet - blot skal bedes om at løse en opgave, hvorefter det selv finder data, bearbejder dem og præsenterer dem for brugeren.

Forandring og agilitet

Der ligger enorme muligheder og venter for alle, mener Microsoft.

Men skal man udnytte dem, kræver det, at man tør forandre sig og indrette sin virksomhed efter de nye muligheder. Det er noget, der kræver ressourcer, vilje og også mod, fordi det er en lang proces alene at nå frem til blot det præcise snit, som netop ens specifikke virksomhed skal lægge ned over de mange data.

Men der er ingen vej uden om, mener Microsoft: Alle organisationer er nødt til at indrette sig efter en ny tid, hvor den stærkt avancerede data-brug vil stille hidtil usete krav til forandrings-evnen.

"Vi står midt i et gigantisk 'shift' inden for computing. Alle organisationer vil inden for de kommende år blive tvunget til at formulere en strategi, der gør det muligt for dem at tage nye løsninger til sig i en fart. De bliver nødt til at indrette deres infrastruktur på måder, der understøtter omstillings-hastighed og agilitet," lyder det fra Scott Guthrie, cloud- og enterprise-chef i Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere