Artikel top billede

Politiet er på sporet af flere ulovligheder i bestikkelsessagen

I denne uge skal en dommer tage stilling til om de tre personer, der fortsat sidder varetægtsfængslet i sommerens store bestikkelsessag, skal have lov til at holde resten af deres sommerferie i frihed.

Efterforskningen af den store bestikkelsessag i Region Sjælland kan meget vel ende med en udvidelse af sigtelserne i sagen.

Undervejs i efterforskningen er Bagmandspolitiet nemlig stødt på en række forhold, som kan få sagen til at vokse.

Det fortæller politiinspektør Michael Hellensberg fra Bagmandspolitiet til Computerworld.

"Vi er stødt på forhold, hvor vi skal finde ud af om det, der er foregået, er strafbart eller ikke strafbart," siger Michael Hellensberg, som dog ikke vil afsløre yderligere detaljer om efterforskningen.

"Der er en række spor, vi skal have efterforsket, som ikke knytter sig til lige nøjagtig til de seks personer, som vi oprindeligt varetægtsfængslede i forhold til bestikkelsesdelen. Men det kan jeg ikke udtale mig om nu. Det er vi nødt til at undersøge til bunds først," siger han.

Fængslet på femte uge

Det er efterhånden fem uger siden, at politiet slog til med anholdelser og sigtelser mod i alt 13 tidligere og nuværende ansatte i Region Sjælland, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it.

I første omgang blev seks personer varetægtsfængslet ved byretten i Næstved. Efter 14 dage blev tre af dem løsladt i Østre landsret.

Fængslingen af de sidste tre udløber torsdag i denne uge.

Ifølge Michael Hellensberg har Bagmandspolitiet indtil videre koncentreret sig om de forhold, der udspringer af den politianmeldelse fra Region Sjælland, som udløste sagen.

Men han ønsker i dag ikke at fortælle, om Bagmandspolitiet på torsdag vil bede retten om at forlænge fængslingen af de tre sigtede, som fortsat sidder bag tremmer.

"Jeg har ikke lyst til, at de sigtede skal kunne læse sig til, hvad vi tænker på at gøre. Så det kan jeg ikke sige noget om nu," lyder det fra Michael Hellensberg.

Læs også:

Atea taget til nåde i bestikkelsessag: Vinder stor kommunal pc-aftale

Østre Landsret løslader tre sigtede it-topfolk i stor korruptionssag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere