Artikel top billede

Millioner af brugere har reserveret en opdatering til Windows 10

Millioner af brugere har allerede reserveret en Windows 10-opdatering.

Windows 10 kunne godt se ud til at blive en af de mere populære versioner af Windows.

I hvert fald har der været en stor interesse og lyst til at være en del af beta-programmet, Windows Insider, hvor mere end fem millioner Windows-brugere har prøvet Windows 10.

Et andet tegn på den store interesse er, at der ifølge Microsoft er millioner, som allerede nu har reserveret deres gratis Windows 10-opdatering via ikonet i nederste højre hjørne på en Windows 7- eller 8,1-computer.

"Millioner" er selvfølgelig et relativt tal, som taget Windows' store brugerskare på over en milliard i betragtning, ikke nødvendigvis er et særlig stort tal.

Ikke desto mindre har Microsoft kørt en aggressiv markedsførings-kampagne for at overbevise folk om, at de skal opdatere, så realistisk kan tallet godt være oppe i de tocifrede millioner.

Derfor skal du reservere
Det kan være, at du stadig ser skeptisk på det lille ikon nede i hjørnet og tænker, "hvorfor skal jeg reservere? Jeg kan jo få det gratis inden for et år? Jeg venter til de første bugfixes kommer ud."

Mange tænker nok sådan - og med god grund - og selve reservationssystemet virker også uden grund, når nu alle får det gratis. Men reservationssystemet handler blandt andet om båndbredde.

Hvis bare 25 procent af de anslåede 170 millioner Windows 8 og 8,1-brugere trykker "Download" på samme tid, ville det betyde, at Microsoft servere skulle håndtere godt 42 millioner downloads af tre gigabyte stykket.

Og så har vi ikke regnet alle Windows 7-computere med, som også kan opdateres gratis. Det vil være at mærke på selv Microsofts store maskineri.

Derfor har Microsoft lavet et reservationssystem, hvor du kan skrive dig op og på sin vis komme i kø til at opdatere din computer. På den måde går serverne ikke ned, og opdateringsoplevelsen vil - formodentligt - blive bedre for alle.

Microsoft har i samme omgang også været ude og forklare, at det ikke er alle, som får Windows 10 lige præcis den 29. juli, men over en periode.

Hvor lang den periode er, er endnu uvist.

Microsoft nærmer sig lanceringsdatoen, og der er fart på udviklingen af Windows 10. Alene i sidste uge var der tre forskellige, nye builds af Windows 10, som Windows Insidere fik mulighed for at teste, og ved hvert build bliver flere og flere fejl rettet.

Har du reserveret? 

Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere