Artikel top billede

Her er Microsofts udrulnings-plan: Se hvornår du kan få Windows 10

Windows 10 fra Microsoft er lige på trapperne, og nu giver Microsoft kunderne et samlet overblik over, hvornår de kan installere det nye styresytem

Der er nu kun omkring fire uger til, at Microsofts nye Windows 10 er klar i den endelige form, så styresystemet kan sendes på markedet.

Microsoft bliver ved med at finpudse Windows 10 og føje nye funktioner til - læs om de seneste nyheder her - men generelt er Windows 10 ved at være klar til at flyve fra reden.

Selvom det allerede er annonceret, at den 29. juli bliver store Windows-dag, er det dog langt fra alle, der får adgang til det nye Windows den dato.

Det meddeler Microsoft-chefen Terry Myerson i et blogindlæg

"Vi ønsker at sikre, at I alle får en fantastisk opgraderings-oplevelse, så vi ruller Windows 10 ud i faser for at kunne håndtere efterspørgslen," skriver Terry Myerson og forklarer, at det samlet er omkring en milliard Windows-enheder, der vil skulle opgraderes.

Han tilføjer, at Microsoft nu føler sig klar til at sende Windows 10 ud til brugerne, og at Microsoft sammen med partnerne har forberedt sig grundigt, så både hardware og applikationer bør være kompatible med det nye styresystem.

"I vores test af millioner af systemer har vi set fuld kompabilitet med størstedelen af systemerne med Windows 8x og Windows 7x - og vi er ikke færdige endnu, for det bliver vi aldrig."

"Vi vil fortsætte med at arbejde med applikations og device-kompabiliteten hver eneste dag som en del af vores vedblivende løfte om Windows som en service."

Sådan bliver Windows 10 rullet ud

Terry Myerson oplyser, at OEM-partnerne nu snart får deres build-versioner af Windows, så de kan være klar til at sende Windows 10-maskiner på markedet til lanceringen.

Derefter modtager forhandlerne deres Windows-versioner, så de kan hjælpe kunderne med eksempelvis at opgradere nye Windows 8.1-maskiner.

Herefter ser planen således ud ifølge Terry Myerson:

"Fra den 29. juli begynder vi at rulle Windows 10 ud til vores Windows Insiders."

"Derefter begynder vi i bølger at give besked til de systemer, der har reserveret Windows 10, og vi skalerer langsomt op fra den 29. juli."

"Hvis du har reserveret din kopi af Windows 10, giver vi dig besked, når vores kompabilitets-arbejde bekræfter, at du får en fantastisk oplevelse, og Windows 10 er downloadet til dit system," skriver han.

Windows 10 Pro til virksomhederne er ligesom Home-udgaven klar den 29. juli.

Også i forhold til erhvervsbrugerne kommer udrulningen dog ikke til at ske på én gang.

"Kunder med Volume-licenser vil kunne downloade Windows 10 Enterprise og Windows 10 Education på Volume Licensing Service Center (VLSC) fra den 1. august."

"Alle I andre vil jeg opfordre til at reservere jeres kopi nu. Vi giver besked til dig, når Windows 10 er klar til din pc, tablet, telefon, Xbox eller HoloLens."

Hvis du med dit nuværende Windows-system er berettiget til en gratis opgradering til Windows 10, kan du reservere det nye styresystem.

Det gør du ved at holde øje med et lille ikon i nederste højre hjørne af skrivebordet - læs mere om det her.

Læs også:

Advarsel: Ny default Wifi-funktion i Windows 10

Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere