Artikel top billede

(Foto: Microsoft)

Ny topchef til Microsoft i Danmark: 40-årig kvinde overtager chef-posten

Den 40-årige Marianne Dahl Steensen overtager posten som øverste chef i Microsoft Danmark efter Niels Soelberg, der fratræder stillingen efter blot tre år på posten.

Fra og med i dag - 1. juli - overtager Marianne Dahl Steensen stillingen som øverste chef for selskabets danske forretning.

Hun afløser Niels Soelberg, der har været administrerende direktør for Microsoft i Danmark i tre år.

Han vil nu efter sammenlagt 14 år i Microsoft satse på en fremtid som professionelt bestyrelsesmedlem.

Marianne Dahl Steensen er trods sin relativt unge alder - hun fylder 41 år på lørdag - langt fra et ubeskrevet blad i de øverste lag i dansk erhvervsliv.

Læs interview med Marianne Dahl Steensen: Microsoft Danmarks nye direktør: Derfor sagde jeg ja til jobbet.

Hun kommer fra en stilling som privat-direktør i Codan Forsikring, hvor hun blev ansat i 2011, og før det var hun senior vice president i TDC med ansvar for blandt andet forretnings-udvikling, ligesom hun har været vicedirektør i TDC's nordiske erhvervs-division.

Startskuddet til karrieren blev taget i Andersen Consulting, hvor hendes speciale var netop kundestrategier på tværs af brancher.

Marianne Dahl Steensen er tidligere blevet betegnet som en person med stærkt fokus på kunde-strategier og kundernes skiftende behov.

Det er en ting, som hun tager med over i Microsoft, der for tiden er i fuld gang med den største kurs-ændring i virksomhedens historie, hvor selskabet er ved at lægge tidligere tiders fokus på Windows bag sig til fordel for en fremtid baseret på cloud-produkter og en langt mere agil kunde-gruppe.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid

Det er i denne store omstillings-opgave, at Marianne Dahl Steensens kundefokus nu for alvor skal i spil.

"Microsofts vision er at sætte alle mennesker i stand til at opnå mere, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil sammen med medarbejderne og vores partnere, så vi kan virkeliggøre denne vision over for vores kunder - organisationer såvel som forbrugere," lyder det fra den nye direktør.

Privat er Marianne Dahl Steensen gift, har tvillinger samt en bonusdatter.

Læs også:

Det danske Microsoft-eventyr: Skovler penge ind midt i gigantisk kurs-ændring

Nadellas vilde år på tronen: Den store forvandling af Microsoft - har han bestået opgaven?

Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe - her er selskabets plan med udrensningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren