Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen

Windows 10 nærmer sig sin endelige form, men Microsoft fortsætter med at skrue og tweake på systemet. To nye builds på to dage lover blandt andet bedre batterilevettid til Surface 3-computere.

Tiden nærmer sig for den endelige lancering af det nye Windows 10, som ventes på gaden inden for den kommende måneds tid.

Microsoft bliver imidlertid ved med at indarbejde ændringer og tweake på systemet, der i ufærdig form har været i beta-test hos tusindvis af brugere, som løbende har indrapporteret fejl, mangler og ønsker via det særlige Windows Insider-program.

En række af disse ønsker og tilbagemeldinger tager Microsoft højde for nu i hele to nye opdateringe - de såkaldt builds - som netop er blevet udsendt.

I Windows 10 build 10158 finder vi en række nyskabelser fra Microsoft.

En af de mest synlige er designet på den nye browser, Edge, hvor e'et bliver næsten det samme, som i dag findes i Internet Explorer-logoet.

Læs også: Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her

På den tekniske side bliver der omsider tilføjet en funktion til automatisk udfyldelse af skabeloner og passwords på samme måde, som de fleste øvrige browsere i dag har - inklusive Internet Explorer.

Edge bliver med opdateringen også udstyret med en ny app-ID. Det har den side-effekt, at alle testere af Windows 10 vil miste alle deres browser-data - altså favorit-sider, cookies, historik, data fra Project Spartan og så videre.

Start-menu bliver større

Med build'en bliver Windows 10's start-menu udstyret med en funktion, hvor man vil se en liste over alle installerede apps, hvis man swiper i den venstre side af Start-menuen.

Blandt de øvrige rettelser er der én, der ifølge Microsoft vil forlænge batterilevetiden i Surface 3-tabletcomputere.

Windows 10 build 10158 er blevet fulgt af endnu en build - 10159.

Den indeholder dog ikke de store tweaks og ændringer, men består primært af rettelser af bugs og uhensigtsmæssigheder.

Ifølge Microsoft indeholder build 10159 således mere end 300 rettelser af bugs i systemet.

Hertil kommer også en design-ændring af login-skærmen samt nyt wallpaper.

Windows 10 står til at blive en af Microsoft allerstørste fornyelser på styresystem-området og markerer samtidig en markant kursændring for selskabet, der på mange måder har bygget sin enorme succes op på salg af licenser til Windows.

Det står til at ændre sig med Windows 10, som Microsoft istedet løbende vil opdatere og udvikle på.

Dermed står Windows 10 til at blive den sidste af de store Windows-lanceringer, som Microsoft med skiftende held har udsendt.

Du kan læse mere om Microsofts tanker bag de løbende opdateringer her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner hele tiden

Læs også:

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Sådan arbejder Microsoft med bruger-feedback til at designe Windows 10

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

10 dage med Windows 10: Skal vi glæde os til den endelige version?

Er din computer klar til Windows 10? Se kravene her

Derfor fyrer Microsoft kendte topchefer på stribe - her er selskabets plan med udrensningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere