Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

57-årige Torben Qvist drosler ned og forlader sin plads i topledelsen for den schweiziske distributionskæmpe Also.

Dansk it-profil trækker stikket

En af de mest markante profiler inden for dansk it-distribution, Torben Qvist, forlader sit europæiske topjob i Also-koncernen. Nu vil han nyde tilværelsen som deltidskonsulent under varmere himmelstrøg.

Efter 15 år bag roret i landets mest succesfulde it-distributører, Also (tidligere Actebis, red.), har 57-årige Torben Qvist valgt at sige farvel og tak.

Ved udgangen af denne måned forlader han sit job som chef for Also-koncernens europæiske forretning.

"Jeg har været i firmaet i femten fantastiske år. Først med en god udvikling i Danmark og siden skandinavisk og nu på europæisk plan, hvor vi også har haft gode resultater. Det er nu et godt tidspunkt til at prøve noget nyt," lyder det fra Torben Qvist, der kan se tilbage på en næsten 30 år lang it-karriere .

Beslutningen om at drosle ned har efter hans eget udsagn været undervejs i "et par år."

Han vil dog fortsat være tilknyttet koncernen på deltidsbasis som konsulent med base i Asien, og han har ingen planer om, at kaste sig ud i et nyt fuldtidsjob.

"Jeg har spurgt mig selv, hvad der kunne være næste skridt. Nu har jeg tænkt mig at opholde mig størstedelen af tiden under varmere himmelstrøg, og jeg vil nok også have nogle opgaver, som er baseret i det område, enten i Bangkok, Singapore eller Hong Kong," fortæller han til Computerworld.

Milliardomsætning

I 2000 kom Torben Qvist til det daværende Actebis, hvor han først som dansk og siden nordisk direktør var arkitekten bag en voldsom vækst, som gjorde firmaet til Danmarks største it-distributør med en omsætning, der i dag er tæt på at runde de otte milliarder kroner.

"Vi har fokuseret på områder, der har vækst og har samtidig formået at eksekvere på en måde, så der stadig er penge på bundlinien," lyder hans korte bud på, hvordan han sammen med sine nu mere end 300 danske medarbejdere har skruet successen sammen.

I 2011 blev Actebis opkøbt af den schweiziske koncern Also, og for godt et år siden skiftede han jobbet som nordisk direktør ud med en plads i Alsos koncerndirektion med ansvaret for Alsos europæiske forretning.

Ved den lejlighed overlod Torben Qvist ansvaret et for Alsos skandinaviske forretning til sin danske højrehånd, Ole Eklund.

Efter Torben Qvists exit får Ole Eklund nu ansvaret for Alsos nordeuropæiske region som udover Skandinavien også omfatter Baltikum og Benelux-landene (Belgien, Holland og Luxembourg).

Læs også:

Se Actebis nye nordiske kæmpelager i Taastrup

Danske pc-lagre bugner: Nu falder priserne på pc'erne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere