Artikel top billede

Ransomware har lammet styrelse.

Arbejdsskadestyrelsen lammet: Hackere har låst it-systemerne og kræver løsepenge

It-systemerne i Arbejdsskadestyrelsen er lige nu låst inde bag ransomware-kryptering. "Hackerangrebet betyder, at vi ikke kan sagsbehandle," lyder det fra styrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen er blevet udsat for et hacker-angreb, der har sendt it-systemerne til tælling.

Ondsindet software i form af ransomware har inficeret styrelsens it-systemer og krypteret informationerne på nogle af de godt 300 computere, der befinder sig på kontorerne.

Nu kræves der så løsepenge for at åbne for data igen.

Det skriver Fagbladet 3F.

"Det er korrekt, at Arbejdsskadestyrelsen har været udsat for et såkaldt ransomware, hvor hackere har skaffet sig adgang til vores it-system og en række filer, der kræves løsesum for at frigive igen," siger Peder Wiese, kontorchef for digitalisering i Arbejdsskadestyrelsen til Fagbladet 3F.

Det betyder i praksis, at der er stille bag skærmene i styrelsen.

"Hackerangrebet betyder, at vi ikke kan sagsbehandle. Når vi ikke kan sagsbehandle, giver det ingen mening, at vi svarer på borgernes opkald. Derfor har vi midlertidigt lukket telefonerne," siger Peder Wiese.

Han peger dog på, at der ikke er forsvundet data eller ændret på oplysninger.

Styrelsen arbejder naturligvis på at løse problemet, og oplyser om fremgangen på sin webside.

Det er ikke første gang, at der bliver bedt om løsepenge på danske kontorer.

Flere danske kommuner var eksempelvis ramt af lignende problemer i starten af året.

Det kan du læse mere om her: Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere - opkræves løsepenge for at låse krypterede filer op

Backup er en fin idé

Men du kan selv dæmme op for problemerne, der typisk ankommer via en (phishing)mail.

Hos politiet lyder rådet derfor, at man ikke skal åbne mails fra ukendte afsendere og ukendte vedhæftninger. Derudover er det tilrådeligt at holde sin programpakke og netværk opdateret.

Politiet råder også borgere og virksomheder til at tage backup, da de inficerede drev og filer sjældent kan genskabes, hvilket sikkerhedsekspert Peter Kruse nikker genkendende til.

"Uden back-up er man godt nok på den," siger Peter Kruse.

Han forklarer backup'en med, at de it-kriminelle ofte vil gå efter folks og virksomheders filservere, som bliver krypteret og kun låst op, hvis man betaler den forlangte løsesum.

"Med backup kan man rulle sine indstillinger tilbage til lige før, at angrebet fandt sted," fortæller Peter Kruse.

Hvis du skulle være uheldig at stå uden backup og med et ransomware-angreb på dine maskiner, lyder det sidste råd fra politiet således:

Betal aldrig den løsesum, der er angivet i e-mailen, men kontakt i stedet dit lokale politi.

Læs også:
Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Dansk kommune hacket: Filer er blevet låst - og der kræves løsesum

Nye angreb med Cryptowall i Danmark: Sådan ødelægger ransomwaren dine filer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren