Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Snart er det helt slut med at skulle bekymre sig om roaming, når man rejser i EU.

I årevis er der blevet tjent gode penge på roaming-takster hos de europæiske teleselskaber.

Og i årevis har politikerne i EU raslet med sablen og truet med at forbyde roaming-taksterne, hvis teleselskaberne ikke selv kunne finde ud af at droppe dem.

Nu skulle det så være ganske vist, at både roaming på tale, sms og data er på vej til at blive fortid.

Det sker fra den 15. juni 2017, meddeler det lettiske EU-formandskab med udgangspunkt i en afstemning i Europa-Parlamentet.

Læs også: Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Samtidig lyder det dog i pressemeddelelsen, at teleselskaber vil kunne gøre brug af en 'fair use policy' for at forhindre, at de nye roaming-muligheder bliver misbrugt - altså hvis man anvender roaming til andet end periodiske rejser.

Det nye roaming-tiltag vil nu skulle godkendes af medlemsstaterne. 

Samtidig skriver Kommissionen i en pressemeddelelse, at arbejdet med at mindske roaming-taksterne nu har stået på i et årti: 

"Priserne for roaming på opkald, SMS og data er faldet med 80 procent siden 2007. Data-roaming er nu op til 91 procent billigere end i 2007."

"Med dagens aftale vil roaming-takster ophøre med at eksistere i EU fra den 15. juni 2017. Forbrugere vil betale den samme pris for opkald, beskeder og mobildata, uanset hvor de rejser i EU."

"Om du ringer til en ven, når du er hjemme eller i et andet EU-land, vil ikke gøre nogen forskel for din regning."

Man skal dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA - for her er der stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming. 

Danske selskaber er i gang

Her i Danmark er teleselskaberne allerede begyndt at forbedrede sig på, at roaming-indtjeningen i EU vil forsvinde inden længe.

Det seneste år har budt på en stribe slagtilbud fra de danske teleselskaber, hvor fokus har været på at fjerne roaming-afgifterne på tale og sms i vores del af verden.

Det seneste slag i den danske telekrig er, at teleselskaberne nu også begynder at konkurrere på fri data i udlandet.

Især 3 kører aggressivt på med nye tilbud.

Seneste tiltag fra selskabet er, at kunder med 3LikeHome fra den 18. maj har kunnet bruge data (op til 10 GB) i hele 24 europæiske lande uden ekstra-regninger.

I den 'telepakke', som Europa-Parlamentet nu har vedtaget, ligger også en hensigtserklæring om, at man ønsker en europæisk lov om netneutralitet.

Læs også:

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere