Hen over menneskehavet på Roskilde Festival svæver et ocean af data fra de 135.000 festivaldeltageres smartphones, fra deres madkøb og de endeløse opdateringer til sociale medier.
Et hold forskere fra CBS-universitetet arbejder på tredje år sammen med blandt andre IBM for at kombinere datastrømmene med vejrdata og vand- og energiforbruget.
Det skal alt sammen gøre livet nemmere for gæsterne, mere effektivt for festivalen og grønnere for alle.
"Vi kan levere solide beslutningsgrundlag og forudsigelser med datasæt om eksempelvis ressourceforbrug i boderne, så vi kan minimere spild," siger Per Østergaard Jacobsen fra CBS, der leder projektet.
Et helt konkret eksempel kunne være, at mad-udbuddet bliver sammensat således, at der er lune retter i koldt regnvejr, mens der bestilles mere øl til de hede sommerdage.
"Bæredygtighed er det helt centrale element i projektet, og kunne man måske optimere non-profit-festivalen for et par millioner kroner, er det rigtig fint," fortsætter projektlederen.
Han forklarer, at ideen til projektet stammer fra FN-klimakonferencen i den brasilianske millionby Rio de Janeiro i 2012, hvor der også blev talt en hel del om bæredygtighed.
"Rejsen fra Rio til Roskilde handler om at gøre andet end bare at snakke, altså rent faktisk forandre noget," forklarer Per Østergaard Jacobsen.
Du bliver en prik på et kort
I disse dage sidder han et frisbee-kast fra Roskilde Festivals orange scene i et lokale på byens tekniske skole.
Herfra dirigerer han dataindsamlingerne, datarensningen og gør de kombinerede datasæt klar til servering som brugbare informationer sammen med i alt 50 projekt-deltagere, hvoraf otte af dem kommer fra IBM.
Ud over ekspertise stiller Big Blue en hel række cloudværktøjer, talknuser-software og supercomputeren Watson til rådighed i big data-projektet, som på årets festival er i den sidste test-fase.
IBM-folkene og resten af projektgruppen har blandt andet bygget forskellige filtre til et landkort over festivalområdet.
På deres test-kort kan de eksempelvis følge med i GPS-data fra festival-app'en, som cirka 50.000 personer havde downloadet ved åbningen i lørdags.
GPS-data fra de anonymiserede smartphones vises som grønne prikker på kortet.
Camping-områder uden prikker betyder sandsynligvis ledige steder, hvor titusindvis af tilrejsende festivalgæster i ugens løb kan slå deres telte op, hvis altså dette test-kort en dag bliver indlejret i festival-app'en.
Disse data kan anvendes på uitallige måder. I den fjollede afdeling kan man eksempelvis via GPS-data se hvilke festivalgæster, som besøger flest camps og telte i løbet af festivaldagene/-nætterne.
Mere seriøst kan prikkerne bruges til at optimere logistikken for festivalen, når ledelsen via kort-dataene kan følge med i hvilke områder, hvor der skal bruges vand, flere vagter og toiletter, når det eksempelvis er 20, 25 eller 30 grader varmt.
Hvor bor singlerne?
Kombineret med andre datasæt som eksempelvis regn-advarsler fra vejrudsigten kan der sendes flis ud i de mest befærdede områder, så mudderpøle kan begrænses, inden de opstår.
Kun fantasien sætter grænser for brugen af data og kombinationsmulighederne, forklarer projektleder Per Østergaard Jacobsen fra CBS.
Han nævner, at GPS-data, anonymiseret billetsalgsdata som nationalitet, vejrudsigten og ikke mindst opdateringer på sociale medier er nogle af de vigtigste ingredienser i sammenkogningen med andre datasæt.
"Vi eksperimenterer med en hel masse retter, hvor vi gerne vil opnå en reel indsigt med solid dataopbakning, så vi kan argumentere med tal. Hvordan festivallen vælger at sammensætte det endelige menukort, er op til dem," forklarer Per Østergaard Jacobsen til Computerworld.
Han forklarer, at i en fremtids-apps kan man vise festivalfolket den korteste kø til spaghetti med kødsovs og vejen til ledige toiletter.
Bliver de digitale fodaftryk yderligere kombineret med de tusindvis af kvalitative interviews, som foretages under festivalen, kan fremtids-app'en også vise de områder, hvor der bor flest singler, hvor folk er ældst/yngst og de lokale områders musikpræferencer.
Læs også: Chr. Hansens vej mod dyb data-udnyttelse: Kostede kun 1.000 dollar i investering
"Vi kan også kortlægge folks musiksmag under koncerterne, når man ser på bevægelserne fra scene til scene i kombination med koncertplanen. Den slags informationer kan festivallen bruge internt, når de skal booke bands til næste år," fortæller Per Østergaard Jacobsen.
Den smarteste smart city
Projektlederen tøver ikke med at kalde landets i disse dage fjerdestørste by på marken lige uden for Roskilde for Danmarks klart smarteste smart city.
Her bliver der målt på el-forbrug og vandforbrug, mens flere IBM-algoritmer bliver sendt ud på nettet for at trawle igennem opdateringer på sociale medier for at fange deltagernes følelsesmæssige oplevelser af festen.
Alligevel mangler smart city-billedet i Roskilde i form af fastmonterede chips på eksempelvis skraldespande og lygtepæle. der sædvanligvis kan informere en smart storby om affaldstømning af fyldte skraldespande og lysregulering på mennesketomme gader.
"Hvis dette her var en rigtig by, så kunne man naturligvis installere sensorer alle steder for at optimere bæredygtigheden, men det hele er jo væk igen om nogle dage," forklarer Per Østergaard Jacobsen om opbygningen og nedrivningen af den omfattende infrastruktur bag festivallen.
Han forklarer, at data omkring omkostningerne for oprydningsarbejdet i bæredygtighedens navn også kunne visualiseres.
På den måde kan festivalgæsterne måske få øjnene op for, hvor meget deres svineri egentlig koster på både bank- og miljøkontoen.
"Vi vil meget gerne udfordre folks syn og adfærd omkring bæredygtighed," fortæller Per Østergaard Jacobsen om den mentale motor i projektet.
IBM-folk på camping
Udover at hjælpe festivallen med omkring 2.000 mandetimer får projektgruppen og herunder IBM også erfaring med sammenfletningen af de mange datasæt fra flere kilder.
Det forklarer analytics-arkitekt Henrik Hammer Eliassen fra IBM, som arbejder sammen med flere kolleger i både ind- og udland med at få brugt, parret og visualiseret Roskilde-dataene på landkort og i dashboards.
"Big data på Roskilde Festival er for os en god historie at fortælle til kunderne, for her har vi enestående mange datasæt til rådighed," lyder det fra Henrik Hammer Eliassen.
Inden søndagen er omme, skal han sammen med sin IBM-kollega og big data-arkitekt Søren Ravn ud på camping-området for at finde et sted at bo under festlighederne.
"Vi skal også mærke virkeligheden. Tal gør det ikke alene," lyder det fra Henrik Hammer Eliassen.
Læs også:
Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang
Big data i praksis hos Dansk Supermarked: Sådan bliver pengene tjent