Artikel top billede

(Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Jagten på 5G-frekvenser er gået ind: Derfor bliver nye frekvensbånd afgørende

Nye frekvenser bliver helt afgørende, hvis potentialet i 5G-teknologien for alvor skal indfries. Jagten er gået ind.

Selvom det i øjeblikket primært er 4G, der er i fokus i telebranchen, så fylder 5G stadig mere på agendaen.

Med 2020 som det år, hvor de fleste venter, at de første kommercielle 5G-netværk vil få debut, træder vi nu ind i en fase, hvor det ikke bare handler om teorier for trådløse netværk, men også helt lavpraktiske problemstillinger.

Her er frekvenserne et ganske centralt emne.

IDG News Service skriver, at operatørerne får brug for langt mere spektrum, hvis de skal kunne levere 5G-hastigheder på 10 Gbit/s og over.

"Der er et voksende behov for også at give adgang til spektrum i 6GHz til 100GHz," lød et af budskaberne på LTE og 5G World Summit i Amsterdam i denne uge.

Mens det nuværende 4G leveres på frekvensbånd fra 800 MHz til 2,6 GHz, så skal 5G altså anvende helt andre frekvenser, hvis de ambitiøse hastigheds-visioner skal indfries.

Samtidig er en af fordelene ved at arbejde med det omtalte spektrum, at latency kan minimeres, skriver IDG News Service.

Det kan 5G bruges til

De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

5G handler dog langt fra kun om hastigheder. Også behovet for at kunne understøtte internet of things er en af fordelene ved 5G - læs mere om det her.

Men selvom det ikke er svært at få øje på de mange muligheder, 5G vil give os på sigt, er særligt frekvensarbejdet afgørende i de kommende år.

Det handler ikke bare om arbejdet med at sikre myndighedernes opbakning, men også rent teknologiske udfordringer.

"For at man kan realisere potentialet i spektrum på over 6GHz, kræver det, at der bliver udviklet en ny generation af antenner, der kan sende data i mange retninger til forskellige brugere på samme tid," lyder det blandt andet i artiklen hos Computerworld internationale nyhedsbureau.

Læs også:

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

5G-auktionerne kan blive helt anderledes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere