Artikel top billede

Bredbåndsstatus: Så meget mobildata bruger danskerne

Her er en status over mobildata, bredbånds- og teleabonnementer samt fibertilslutning i Danmark sammenlignet med vores nordiske og baltiske naboer.

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.

Danmark sakker agterud

Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

"Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd," skriver Nkom på sin webside.

Lidt fiber i Danmark

Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd - selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere