Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen

Krypteringens historie

Kravene til hemmelighedskræmmeri har ændret sig gennem tiden men teknikkerne, vi anvender i dag, blev taget i brug for flere tusinde år siden. 

Første historiske kilder med eksempler på kodede budskaber stammer helt tilbage til Spartanerne i det gamle Grækenland og kan dateres til 400 år før vor tidsregning.

Det var dog Julius Cæsar og Romerriget, der for alvor startede med at bruge krypterede beskeder godt 350 år senere. De romerske legionærer benyttede en krypteringsmetode kaldet Cæsars kode.

Den fungerede ved, at man forskød bogstaverne med eksempelvis fire pladser. A blev således til D, B til E og så fremdeles.

Da diplomatiet begyndte at få indflydelse på vores måde at drive samfundet på, eksploderer behovet for kryptering.

I 1400-1500 tallet opstod således mere komplekse koder baseret på nøgleord og algoritmer, hvilket stadig danner fundamentet for den kryptering, vi bruger i dag. Man anvendte flere alfabeter i forskellig rækkefølge og opfandt "Den ubrydelige kvadrat."

Den metode placerer bogstaverne i et koordinatsystem med både en vandret og en lodret akse. Koden blev først brudt i 1915.

Krig på udviklingen
Udviklingen af hemmelige koder har gennem hele historien været tæt forbundet til de store krige, og det var da også i forbindelse med 2. Verdenskrig, at den højteknologiske krypteringsteknologi virkelig tog fart.

I den periode opfandt man for første gang mekaniske maskiner til at kryptere tekst med.

Nogle af de mest berømte maskiner var den amerikanske Hagelin, den japanske Purple og ikke mindst den tyske Enigma-maskine.

Den tyske Enigma kom til at danne skole for kodemaskiner, og de principper, vi bruger til kryptering i dag, er langt hen ad vejen de samme, som blev brugt af Enigma-maskinen. Der er blot tilføjet lidt mere matematik i den moderne kryptologi.

Enigma-koden blev knækket af kryptografer i 1930'erne, og den engelske matematiker Alan Turing bidrog afgørende til opdagelserne.

Den nyeste af de klassiske koder hedder DES (Data Encryption Standard), og den blev blandt andet udviklet af IBM tilbage i 60'erne.

DES har en nøgle på 56 bit, og metoden går ud på at bryde bogstaver ned til bits og blande dem i tilfældig rækkefølge.

DES har været flittigt brugt i bankverdenen. Den oprindelige DES-kryptering er dog ikke god nok til moderne sikkerhed, fordi den i dag kan brydes ret nemt.

Fundamentet for de klassiske krypterings-metoder er, at både modtager og afsender kender både algoritme og nøgle.

Den model kan man ikke anvende ved e-handel, hvor parterne ikke kender hinanden.

Primtal vinder frem
Derfor opstod et krav om asymmetrisk kryptering, hvor der bruges både en privat og en offentlig nøgle. Tidligere benyttede man sig af en hemmelig nøgle, mens man i dag anvender en almen nøgle, kaldet en public key, der kan kontrolleres af eksempelvis offentlige myndigheder.

En anden udvikling består i, at moderne koder i stort omfang er baseret på talteori, det vil sige primtal, der ganges med hinanden.

Princippet er, at man ganger to meget store primtal med hinanden. Det givet et produkt, som man så kan regne tilbage fra, hvis man altså kender nøglen. Har man ikke nøglen, vil der være et hav af mulige talkombinationer, der kan give produktet.

Udgangspunktet for at tyde krypteringen kan være et produkt på flere hundrede cifre, og det er meget svært - for ikke at sige næsten umuligt - at finde netop de to primtal, som produktet er sammensat af, hvis man skal gætte sig til resultatet.

Fysikke træder til
De traditionelle krypterings-algoritmer er baseret på matematiske teorier og kan i princippet altid brydes, hvis man har tilstrækkelig regnekraft. I forsøget på at gøre koden helt ubrydelig, har forskerne derfor vendt sig mod fysikkens love og arbejder med en teknologi, der kaldes for kvantekryptering.

I kvantekryptering bruger man polariserede fotoner til at transportere informationer gennem lysledere. Med kvantekryptering opbygges nøglen til at kode og afkode en besked således ved hjælp af fotoner, som enkeltvis sendes af sted.

Kvantekryptering-sikkerhed anses for at være fuldstændig ubrydelig på baggrund af fysikkens love. Hermed kan kvantesystemer på en og samme tid både levere den definitive kodeknuser og den definitive krypteringsteknik.

Teknologien er stadig i sin vorden, men på forskningsniveau arbejdes der meget målrettet med teknologien.