Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Din router bliver mobilmast: Teleselskaberne på trapperne med WiFi Calling

Inden længe kan du omdanne din trådløse router til en mobilmast og få markant bedre kvalitet. Læs her mere om WiFi Calling, som danske teleselskaber er på vej med.

VoLTE-teknologien med telefonopkald i topkvalitet, fil-deling og videoopkald over 4G-netværket er udskreget som en del af de nye sort i telebranchen. 
Alle de store danske teleselskaber tripper på trapperne med at kunne lancere VoLTE. 

Nogenlunde samtidig vil flere teleselskaber også kunne tilbyde markant bedre samtalekvalitet i mobilen, når du er derhjemme i selskab med din trådløse router.

Det sker med WiFi Calling.

Læs også: Teleselskaberne lover: Du får bedre mobil-samtalekvalitet i 2015

Router bliver mobilmast

Som navnet antyder er WiFi Calling - eller voice over WiFi - en form for ip-telefoni via din bredbåndsforbindelse.

Teknologien gør det muligt at tale uforstyrret fra kælderen eller i et andet sort mobilhul, så længe du og din smartphone er inden for routerens rækkevidde.

Går du væk fra router-signalerne glider din samtale automatisk over på over på 3G-netværket, eller hvad der nu er til rådighed.

"I dag bygger alle huse med flere lag rockwool og dobbeltisolerede vinduer, og det er jo rigtig godt for alle - undtagen sådan en som mig og mine kolleger," forklarer Telenors netværksdirektør Kim Krogh Andersen til Computerworld.

"Hos os er WiFi kendt teknologi, og det er hardwaren også hos kunderne. Derfor kan vi relativt simpelt indføre en ny tjeneste, der kan hjælpe rigtig mange kunder med deres indendørsdækning," fortsætter han forklaringen om mulighederne med WiFi Calling.

Er din telefon klar?

Telenors netværksdirektør forklarer, at hovedparten af Telenor-kundernes negative oplevelser med mobildækningen går på dårlig indendørsdækning.

Erhvervslivet har typisk flere muligheder til at få mobil-signalerne ind i deres bygninger med eksempelvis femtoceller og signalforstærkere.

Læs også: Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

Den slags teknologi-tiltag bliver således nu også mulige for almindelige danskere, når de kan forvandle deres router til en mobilmast.

Du skal blot klikke et flueben af i din telefons opsætning, og så er du på WiFi Calling, såfremt du har en nyere smartphone med WiFi Calling-muligheden.

Du kan se en uofficiel liste over WiFi Calling-modne mobiler på Wikipedia.

Åbent for fremmede bredbånd

Telenor anslår, at når selskabet senere i år er klar med WiFi Calling, står omkring 30 procent af selskabets små to millioner mobilkunder med muligheden for at tale over routeren derhjemme i forbedret samtalekvalitet.

Det antal vil stige i takt med, at folk får nye mobiler, og at mobilfabrikanter som Samsung løbende kan opdatere sine kunders mobiler med ny software.

Om Telenor vil klaske et prisskilt i nakken på tjenesten og holde den åben for routere med andet end Telenor-bredbånd, er endnu uvist.

"Teknologien er bygget, så kunderne kan bruge bredbånd fra andre leverandører. Vi har dog endnu ikke defineret, hvordan vi går i markedet med WiFi Calling," fortæller Kim Krogh Andersen.

Læs også: Derfor er Wi-Fi altafgørende for det mobile internet

Han forklarer, at efter laboratorie-forsøg med Nokia og Cisco bliver teknologien testet med erhvervskunder hen over sommeren.

Herefter vi kan forvente lancering af WiFi Calling i andet halvår.

Teleselskabernes grønne knap

Et perspektiv på teleselskabernes ihærdighed for at udvikle sine tjenester på 4G- og WiFi-netværkene er naturligvis konkurrencen om at vinde og fastholde kunder.

Også dem, der benytter tjenester i familie med WhatsApp, Facetime og Skype, som er gratis services, der har møvet sig ind på teleindustriens velkendte domæner med kommunikation på skrift, i tale og via video.

Læs mere her: Dit mobilnummer forsvinder snart - det får du i stedet

"Der er ikke noget præcist og entydigt svar på de udfordringer. Men VoLTE og WiFi Calling er i den grad et modsvar, hvor kunden igen bruger den grønne knap på telefonen," siger Kim Krogh Andersen.

Samtidig kan han fortælle, at med WiFi Calling bliver det billigere for teleselskaberne at dække markant bedre indendørs, da der ikke skal sættes nær så mange mobilmaster op.

Ifølge Kim Krogh Andersen dækker Telenor i lighed med TDC cirka 99 procent af Danmark.

Han gætter på, at det ville koste hvert selskab minimum en milliard kroner at dække den sidste procent, der typisk ligger i skovområder.

Læs også:
Efter mobil-knas på Distortion: Her er sommerens værste begivenheder for teleselskaberne

Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere